AnbefaletTiger har meldt afbud til The Open

Tiger har meldt afbud til The Open

Det kommer ikke ligefrem som en stor overraskelse, men nu har Tiger Woods officielt meldt afbud til The Open.

Tiger har vundet The Open tre gange i 2000, 2005 og 2006.

Det er tredje gang i karrieren, at 40-årige Tiger ikke deltager i The Open. De to andre gange var i 2008 og 2011. Det er første gang, at Tiger misser tre majors i træk, og på grund af skader har han ikke spillet fem af de seneste 11 majors.

Tiger erstattes i feltet af Marcus Fraser, så nu er Luke Donald førstereserve til en plads i The Open. De næste på reservelisten er Daniel Summerhays og Charles Howell III.

The Open spilles på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

Har ikke spillet i 11 måneder
Det er næsten 11 måneder siden, at Tiger senest deltog i en golfturnering. Det var Wyndham Championship tilbage i august 2015, hvor han i øvrigt blev nr. 10. Han blev opereret i ryggen i september 2015, og er endnu ikke klar til at spille turneringsgolf.

I april spillede Tiger nogle få huller i forbindelse med åbningen af Bluejack National i Texas, som han har været med til at designe.

Tiger sagde under Quicken Loans National, hvor han var vært, at han arbejder hårdt for at komme tilbage. Han kan spille 18 huller flere dage i træk, men ved ikke, om han bliver klar til at spille turneringsgolf i år.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk