Tiger Woods har fortsat problemer med ryggen, så han er ikke med i denne uges Players Championship. Han er endnu ikke klar til turneringsgolf, hvilket går ud over hans forberedelser til Masters.
44-årige Tiger har skrevet på Twitter, at han er nødt til at lytte til sin krop, som det kan ses nederst i denne artikel. Det er angiveligt ikke noget alvorligt, men han har blot brug for en pause for at blive 100 % klar til turneringsgolf.
Bortset fra de fire majors er Players Championship den største turnering på PGA Tour, og de fleste havde forventet, at Tiger ville deltage. Det ville han sikkert også, hvis det da ikke var for problemerne med ryggen. Tiger har vundet Players Championship to gange i 2001 og 2013.
Ligesom Tiger måske også ville havde deltaget i sidste uges Arnold Palmer Invitational, som han har vundet otte gange, selvom han kun én gang sidste år spillede to turneringer. Op til den turnering bekræftede Tigers manager Mark Steinberg også, at Tiger havde lidt problemer med ryggen.
Kun tre turneringer inden Masters
Om en måned skal Tiger forsvare sin titel i Masters, og med rygproblemerne får han ikke den bedste forberedelse.
Der er kun tre turneringer som Tiger kan spille inden Masters med Valspar Championship, WGC – Dell Technologies Match Play og Valero Texas Open. Det
Tiger har blot spillet to turneringer i år
Siden Tiger var spillende kaptajn ved Presidents Cup i december, har Tiger blot spillet to turneringer. Han blev nr. 9 i Farmers Insurance Open, mens han blev nr. 68 og sidst blandt dem der klarede cuttet i Genesis Invitational, hvor han selv var vært.
Sidste år spillede han Farmers, Genesis, WGC – Mexico, Players Championship og WGC – Dell Match Play inden sejren i Masters, der således var hans sjette turnering i 2019.
Tiger spiller ikke så mange turneringer om året, og i hele kalenderåret 2019 spillede han 14 tællende turneringer. Det vil formentlig blive lidt færre turneringer i år.
GOLFTV og Eurosport 1 sender direkte fra Players Championship. Se ugens sendetider på 19huk.dk/tv.
The Players Championship, leaderboard
It was not an easy decision, but I will not be attending @THEPLAYERSChamp. I have to listen to my body and properly rest when needed. My back is simply just not ready for play next week. I’m sad to miss one of the best events of the season, OUR Championship.
— Tiger Woods (@TigerWoods) March 6, 2020