PopulærtPGA TourTiger brøler videre i Arnold Palmer Invitational

Tiger brøler videre i Arnold Palmer Invitational

Tiger Woods har fundet storspillet frem igen og var tæt på at vinde sin første turnering i næsten fem år i sidste uges Valspar Championship på den amerikanske PGA Tour.

Nu gør det 42-årige golffænomen et nyt forsøg, når han er med i denne uges Arnold Palmer Invitational, som han tidligere har vundet otte gange.

Blot et enkelt slag. Så tæt var Tiger Woods på at komme i omspil med Paul Casey om sejren i sidste uges Valspar Championship. Men det lykkedes ikke at lave en birdie på det sidste hul, og derfor måtte han tage til takke med en delt andenplads efter den britiske vinder.

Alligevel tager Tiger Woods en masse med sig til denne uges Arnold Palmer Invitational i Florida. Han er ugens højdespringer på verdensranglisten, hvor han er avanceret 239 pladser, så han nu er at finde som nummer 149.

– Jeg bliver hele tiden lidt bedre og skarpere, konstaterede Tiger Woods efter sin præstation i Valspar Championship, der bød på tre stærke runder og en mere nervøs søndag.

Nu gælder det hans femte start i sæsonen. I vante omgivelser på Bay Hill, som danner rammen om Arnold Palmer Invitational, der har en præmiecheck på 9,7 millioner kroner til vinderen. Turneringen er opkaldt efter Arnold Palmer, der er en af tidernes bedste golfspillere med imponerende 62 sejre på PGA Touren og syv Major-titler bag sig.

Tiger har gode minder på Bay Hill

Tiger Woods har vundet turneringen på Bay Hill otte gange, men har på grund af sine skadesproblemer ikke været med i turneringen siden sin sejr i 2013.

Nu er formkurven opadgående, og er man til talmagi og vilde statistikker, så er denne her som plukket ud af Da Vinci Mysteriet.

For på søndag er det præcis 1687 dage siden, at Tiger Woods vandt sin seneste sejr i Bridgestone Invitational tilbage i 2013. Og 1687 dage er præcis så lang Phil Mickelsons sejrstørke blev, inden han for nylig vandt WGC-Mexico Championship. Tilfældigt, måske – eller også står det skrevet, at formstærke Tiger Woods tager sin sejr nummer 80 på PGA Touren på søndag.

I de seneste to år har Arnold Palmer Invitational haft australske vindere i skikkelse af Jason Day og Marc Leishman. Begge er med igen i denne uges turnering, der med Jason Days deltagelse kan mønstre fire spillere fra top 10 på verdensranglisten. De øvrige er Justin Rose, Hideki Matsuyama og Rickie Fowler.

Læg dertil Rory McIlroy og svenske Henrik Stenson som også er en del af verdenstoppen, selvom de ikke klarede cuttet i sidste uges Valspar Championship.

Sendetider på C More Golf 

Du kan følge Tiger Woods og resten af verdenseliten i Arnold Palmer Invitational på C More Golf følgende dage:

Torsdag: 19:00-23:00. Featured Groups: 12:30-19:00. Kommentator: Anders Sigdal

Fredag: 19:00-23:00. Featured Groups: 12:30-19:00. Kommentator: Anders Sigdal

Lørdag: 17:30-23:00. Featured Groups: 15:00-17:30. Kommentator: Anders Sigdal

Søndag: 17:30-23:00. Featured Groups: 15:00-17:30. Kommentatorer: Anders Sigdal/Andreas Hartø.

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk