Søndagens vejrudsigt over Augusta National lyder på torden ud på eftermiddagen, så starttiderne for finalerunden af Masters 2019 fremrykkes. Der spilles i trebolde med start fra både 1. og 10. hul, hvilket er første gang nogensinde i en Masters finalerunde.
Dagens første starttid er kl 7:30 lokal tid svarende til kl. 13:30 dansk tid. Førerbolden begynder kl. 15:20 dansk tid, så hvis alt går som planlagt er vinderen fundet inden kl. 21 søndag aften dansk tid. Der er dog også risiko for tordenbyger om morgenen, så tiderne kan ændre sig.
Det betyder ændrede sendetider, så tv-sendingen begynder allerede kl. 15:00 dansk tid. Den første time kan ses på TV3 Max hvorefter det fra kl. 16:00 er på TV 3 Sport og selvfølgelig også Viaplay.dk hele dagen.
Søndag morgen kan man se alle starttider for finalerunderne her på 19hul.dk.
Fra kl. 15 til ca. 21 på Viasat
Sendetiderne for finalerunden er som følger:
Søndag: 15:00 – 16:00 på TV3 Max og Viaplay.dk
Søndag: 16:00 – ca. 21:00 på TV3 Sport og Viaplay.dk
Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag