Thorbjørn Olesen tabte sin tredje puljematch mod Satoshi Kodaira i WGC – Dell Technologies Match Play. Thorbjørn slutter som nr. 3 i sin pulje, og er således ude af hulspilsturneringen, hvor Lucas Bjerregaard er videre til 1/8 finalen.
Efter sejr over Webb Simpson i første runde tabte Thorbjørn til Francesco Molinari i anden runde. Thorbjørn skulle derfor vinde over Kodaira for at kunne vinde puljen og samtidig håbe på, at Simpson ville vinde over Molinari. Sådan gik det ikke.
Thorbjørn tabte 1. hul til en par, men fik udlignet med en birdie på 3. hul. Satoshi Kodaira vandt 4. og 5. hul med birdies for at komme 2 op, og den stilling holdt helt til 13. hul, som Thorbjørn vandt med en par.
Kodaira vandt 16. hul for at komme 2 op, og da han havde slået sit teeslag på par-3 hullet 17. ind til halvanden meter, så gav Thorbjørn ham hullet og sejren på 3&1.
Kun de 16 puljevindere gik videre til weekenden, men antal point i puljen er afgørende for præmiepenge og point til verdensranglisten.
I den anden puljematch vandt Francesco Molinari 2&1 over Webb Simpson.
Francesco Molinari vandt dermed puljen med 3 point foran Satoshi Kodaira med 1,5 point og Thorbjørn med 1 point, mens Webb Simpson fik 0,5 point.
Direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
WGC – Dell Technologies Match Play, leaderboard
WGC – Dell Technologies Match Play, stillingen i puljerne
WGC – Dell Technologies Match Play, brackets – de sidste 16
Spillernes vej til finalen – tryk på billedet for at se det i større format: