PopulærtDP World TourThorbjørn er på andenpladsen i Tyrkiet

Thorbjørn er på andenpladsen i Tyrkiet

Thorbjørn Olesen er nr. 2 og Lucas Bjerregaard nr. 7 efter første runde af Turkish Airlines Open. Det er den første af tre turneringer i Europa Tourens Final Series, men desværre har en række af de bedste spillere fravalgt at deltage.

Thorbjørn gik en bogeyfri første runde med seks birdies på Regnum Carya Golf & Spa Resort, så han er alene på andenpladsen i -6. George Coetzee fører i -7.

Jorge Campillo, der lavede hole-in-one på 14. hul, deler 3. pladsen i -5 med Matteo Manassero, Haotong Li og Bernd Wiesberger.

Lucas Bjerregaard fik også en god start med en runde i -4, hvilket giver ham en delt 7. plads med syv andre spillere.

Søren Kjeldsen er nr. 21 i -2, mens Lasse Jensen er nr. 47 i par.

Byeong Hun An er nr. 15 i -3, Danny Willett nr. 21 i -2, Lee Westwood nr. 30 i -1, Andy Sullivan nr. 47 i par og Tyrrell Hatton nr. 58 i +1.

Thorbjørn er i førerbolden fredag
De 78 deltagere spiller fire runder uden cut om en præmiesum på $ 7 mio. Der er € 1,065 mio. til vinderen svarende til knap kr. 8 mio.

Allerede fra anden runde er startlisten lavet efter placering i turneringen, så Thorbjørn skal ud i førerbolden sammen med George Coetzee og Jorge Campillo. De begynder kl. 10:05 dansk tid.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Turkish Airlines Open. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Turkish Airlines Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Dansk Golfshow 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Dansk Golfshow...

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk