PopulærtDP World TourThorbjørn Olesen tiltalt for seksuelt overgreb, fuldskab og vold!

Thorbjørn Olesen tiltalt for seksuelt overgreb, fuldskab og vold!

Engelsk politi har overfor 19hul.dk bekræftet, at man har rejst tiltale mod Thorbjørn Olesen med påstand om seksuelt overgreb, at han var fuld ombord på et fly og for vold ombord på flyet. Opdateret: Thorbjørn Olesen er siden blevet suspenderet af Europa Touren.

Den alvorlige anklage kommer efter rygter om, at Thorbjørn Olesen opførte sig uanstændigt og ulovligt ombord på et British Airways fly, da han rejste fra USA til London efter WGC – FedEx St. Jude Invitational, hvor han blev nr. 27 efter en skuffende finalerunde.

Thorbjørn blev anholdt, da flyet landede i Heathrow Airport mandag den 29. juli, og løsladt efter endt afhøring. Metropolitan Police Service, også kendt som Scotland Yard, har nu i en mail bekræftet overfor 19hul.dk, at der er rejst tiltale mod Thorbjørn Olesen, og at han skal møde i Uxbridge Magistrates’ Court onsdag den 21. august.

Der er ikke yderligere detaljer om det seksuelle overgrebs karakter, eller hvilken form for vold der er tale om. At være meget fuld ombord på et fly, kan være til fare for flysikkerheden og skabe utryghed hos de øvrige passagerer.

– Thorbjørn har samarbejdet med politiet

19hul.dk har også været i kontakt med Thorbjørn Olesens engelske advokat Paul Morris fra BCL Solicitors, som skriver i en mail:
– Thorbjørn har samarbejdet fuldt ud med politiet under deres efterforskning, men da retsprocessen er igang, kan han desværre ikke kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Den næstmest vindende danske golfspiller

29-årige Thorbjørn Olesen er den næstmest vindende danske golfspiller med fem af 36 danske Europa Tour sejre.

Han var på det vindende Ryder Cup 2018 hold, og er nr. 64 på verdensranglisten i denne uge.

Derfor skriver vi først om sagen nu

Som langt de fleste sikkert allerede ved, har der været rygter om en uanstændig opførsel af Thorbjørn Olesen. Rygterne startede i torsdags med artikler i de engelske medier The Sun og Independent.

Disse rygter er blevet gengivet i mange medier, men på 19hul.dk valgte vi i første omgang ikke at skrive om sagen. Vi havde ganske enkelt ikke mulighed for at efterprøve de engelske mediers anonyme kilder og vurdere pålideligheden heraf.

I sidste uge forsøgte vi, som mange andre medier, at få en kommentar via Thorbjørns manager Rory Flanagan og hans danske PR-kontakt Mads H. Frederiksen. De er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser, hvilket kan synes mærkeligt, da sagen nærmest kun bliver værre af, at mediedækningen primært baseres på anonyme kilder.

Det er på alle måder en meget uheldig sag for Thorbjørn, men dog i endnu højere grad for de personer han tilsyneladende har generet og forulempet. Og en sag der kan få konsekvenser for Thorbjørns karriere, hvilket dog er umuligt at spå om på nuværende tidspunkt. Selvom der er rejst tiltale, så skal man dog huske på, at han ikke er kendt skyldig i nogle af anklagerne.

Thorbjørn Olesen under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk