Thorbjørn Olesen er færdig med anden runde af US PGA Championship, hvor han desværre misser cuttet.
Han begyndte dagen på en 36. plads i par, og fik en noget svingende start med to birdies og tre bogeys på de første 5 huller.
På 10. hul kom han i store problemer, da han fra en greenbunker slog langt over greenen, så han kom endnu længere væk fra hullet. Det endte med en dobbeltbogey.
Efter bogeys på 15. og 16. hul sluttede Thorbjørn af med en birdie på 18. for en runde i +4.
Det placerer ham pt. som nr. 105 i +4, mens cutgrænsen pt. ligger på +1. Selvom mange endnu ikke er begyndt på runden, så er det utænkeligt at grænsen vil rykke sig til +4.
Søren Kjeldsen gik også første runde i par, og i skrivende stund er han endnu ikke begyndt på anden runde.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.