Thorbjørn Olesen er færdig med anden runde af Masters 2019, og han er sikkert videre til finalerunderne efter to runder i -1.
Han var nr. 21 i -1 efter første runde, og efter endnu en runde -1 er Thorbjørn her fredag kl. 20:05 nr. 14 i -2. Der er nogle som endnu ikke er begyndt på anden runde, men Thorbjørn vil formentlig være omkring top-20 når dagen er omme.
Thorbjørn begyndte anden runde med et skævt drive ud mellem træerne, men reddede sin par. Han lavede en birdie på 3. hul, men bogey på 5. efter et tre-putt, så han var i par efter for-ni.
Drivet på par-5 hullet 13. var også ude mellem træerne, men der var et frit slag til greenen, så han nåede greenen i to slag og lavede endnu en birdie. På par-5 hullet 15. var Thorbjørn nødt til at lægge op efter et drive i venstre side, men han kom ind og i for endnu en birdie, så han var -2 for runden.
Et skævt drive på 17. resulterede i en bogey. På 18. var Thorbjørn tæt på en birdie på 18. hul, men måtte nøjes med en par og en runde i -1.
De to gode runder i -1 giver Thorbjørn en god placering inden weekenden.
Thorbjørn blev nr. 6 i sin Masters debut
Thorbjørn er med i Masters for tredje gang. Han blev nr. 6 i sin debut i 2013, mens han blev nr. 44 i 2014. Hans midlertidige caddie, Phil “Wobbly” Morbey, har været på Augusta National mange gange, og var caddie for Ian Woosnam, da han vandt Masters 1991.
Efter Masters er det Gareth “Lordy” Lord som skal være caddie for Thorbjørn.
Se videoer af alle slag i Masters
Som vi beskrev i denne artikel torsdag, så kan man under Masters i år se videoer af alle slag for alle spillere i feltet. Det er ganske imponerede, og så er det gratis.
Direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk
Masters sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk. Læs mere i denne artikel eller se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Masters, leaderboard
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com
Masters, Track
– Følg alle spillere på banen og se alle slag