Shenzhen International blev forsinket af torden, så 32 spillere nåede ikke at blive færdige med første runde, inden mørket faldt på.
De fem danskere nåede dog alle i klubhuset, og Thorbjørn Olesen er bedste dansker som nr. 33 i -1, mens de øvrige er noget længere tilbage.
Morten Ørum Madsen er nr. 92 i +2, Lucas Bjerregaard nr. 115 i +4 og Jeff Winther nr. 137 i +6, så de er nogle slag fra cutgrænsen.
Joachim gik +21 på 18 huller
Man håbede, at der var fejl på Joachim B Hansens scorekort, da han er nr. 151 i +21!
Det var der desværre ikke, og han lavede ni pars, fire bogeys, tre tredobbelt bogeys og to firedobbelte bogeys. Ikke overraskende er han på en sidsteplads efter flere har trukket sig eller er blevet diskvalificeret.
Alex Levy og Soomin Lee deler føringen
I toppen af leaderboardet deler Alexander Levy og Soomin Lee føringen i -6. Brandon Stone er alene på 3. pladsen i -5 efter 17 huller.
Levy førte også efter første runde på Valderrama i sidste uge, men blev nr. 14.
Eduardo de la Riva, Raphaël Jacquelin, Joost Luiten, Paul Dunne og Gary Stal deler 4. pladsen i -4.
Seks af de syv bedste gik -1
Seks af de syv højest rangerede på verdensranglisten er på en delt 33. plads i -1. Udover Thorbjørn er det Bubba Watson, Victor Dubuisson, Kristoffer Broberg, Scott Hend og den forsvarende mester Kiradech Aphibarnrat.
Eneste undtagelse er Joost Luiten, der som nævnt er på en 4. plads i -4.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Shenzhen International, leaderboard