KlubnytThomas Bjørn vandt igen i Esbjerg Golfklub

Thomas Bjørn vandt igen i Esbjerg Golfklub

Det er 23 år og nogle få dage siden, at Thomas Bjørn og Ben Tinning spillede et afgørende omspil på mesterskabsbanen i Esbjerg Golfklub.

Det skete i 1995 da Thomas vandt 4 gange på den Europæiske Challenge Tour og den ene af disse var turneringen ”Esbjerg Danish Closed”, der blev spillet på mesterskabsbanen i Marbæk.

Inden sidste runde blev turneringen ført af Ben Tinning, men Bjørn satte banerekord (64 slag) i sidste runde og tvang den lokale stjerne, Ben Tinning, ud i et omspil.

Et omspil som Bjørn vandt med et drømmeslag direkte i hul fra fairway efter tur i den ene fairwaybunker på hul 1. I dag var der revanchematch over 2 huller.

Det startede på 1 tee, hvor Thomas slog over den berømte bunker og lagde sig på green i 2. slaget.

Ben gjorde det samme, men kom rigtigt tæt på flaget i 2. slaget. Som for 23 år siden svigtede putteren Ben, så begge lavede en par på hullet.

Omspillet blev herefter fortsat på par 3 hullet 9. Her var begge på green i førsteslaget. Ben puttede først men missede sin birdie.

Her var Thomas kold og sænkede puttet fra 7-8 meter. Hermed vandt han igen – til stor applaus fra de mere end 400 tilskuere.

I dag og i morgen er der PRO-AM inden det på onsdag den 1. til 3. august går løs med ”Made in Denmark Qualifier powered by EnergiMetropol Esbjerg”, der en del af ECCO Touren.

Thomas Bjørn, Ben Tinning og Flemming Astrup – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se Emma Bunch i den 6. udgave af Augusta National Women’s Amateur

Her ugen inden Masters på Augusta National får verdens bedste kvindelige amatører mulighed for at spille den sagnomspundne bane, og heriblandt danske Emma Kaisa...

Herrer: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Eugenio Chacarra vandt Hero Indian Open, og har sikret sig et DP World Tour kort efter han ikke fik forlænget sin LIV Golf kontrakt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk