Thomas Bjørn er valgt som den europæiske kaptajn for Ryder Cup 2018, hvilket fremover er synligt på hans Callaway bag.
Fredag hentede Bjørn sin nye bag hos Callaways europæiske hovedkontor nær London. På den nye Epic bag er der et Ryder Cup logo med “Captain 2018” mellem hans navn og Made in Denmark logoet, som han også har båret de seneste år.
Den grønlige farve på bag’en matcher Callaways nye Epic serie, som lanceres senere i januar.