AnbefaletThomas Bjørn er færdig for i år

Thomas Bjørn er færdig for i år

Thomas Bjørn trak sig inden starten på Portugal Masters, og det blev hans sidste turnering i år. Det har han skrevet på Twitter, som det ses nedenfor.

Han ville ikke være kvalificeret til sæsonens sidste fire turneringer, men vi skal således heller ikke forvente at se ham i nogen af de tre Europa Tour turneringer i december, som tæller til 2017 sæsonen.

Har trukket sig 14 gange i år
Danmarks gennem tiderne mest vindende golfspiller trak sig også inden starten på British Masters i sidste uge, mens han trak sig inden anden runde af Italian Open i midten af september.

Efter et skadesplaget år har Thomas Bjørn blot deltaget i 14 turneringer i år, hvori han to gange har måttet trække sig undervejs.

Flere gange, som de seneste to uger, har han dog måtte trække sig inden starten, ligesom han har meldt afbud fra op til turneringerne. I alt har Bjørn opgjort det til, at han har trukket sig 14 gange i år.

Har et Europa Tour kort næste år
Som nr. 152 på Race to Dubai ranglisten er Thomas Bjørn langt fra top-111, som beholder Europa Tour kortet.

Han kan dog alligevel spille på Europa Touren de kommende år, da han er nr. 12 på Career Money List, der er en rangliste over karriereindtjening. Top-40 kan få et Europa Tour kort.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk