Selvom 52-årige Thomas Bjørn ikke længere har en DP World Tour kategori, så er Ryder Cup 2018 kaptajnen og mest vindende dansker stadigvæk et stort nok navn til, at han kan spille mange turneringer på invitationer.
Det må være konklusionen efter han er med i årets første fire turneringer på invitationer. Først de to turneringer i Dubai, og nu også Ras Al Khaimah Championship fra den 25. januar og som tidligere skrevet Bahrain Championship.
For de to sidstnævnte er Thomas Bjørn ligefrem på plakaten, og der er udsendt pressemeddelelser om, at han er med. Det samme er 52-årige Padraig Harrington, der som Bjørn har vundet 15 turneringer på DP World Tour hvoraf tre sejre har været i majors.
Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen er også med
Nicolai Højgaard vandt turneringen på Al Hamra GC i 2022, men han er ikke med, da han retter blikket mod PGA Tour. Men Rasmus Højgaard.
Rafa Cabrera Bello, Tom McKibbin, Pablo Larrazábal og den forsvarende mester Daniel Gavins har også bekræftet deres deltagelse i Ras Al Khaimah Championship