Fra på torsdag den 22. juli er der The Senior Open presented by Rolex på den Sunningdale Golf Club i England.
Thomas Bjørn er kvalificeret via sin Europa Tour indtjening, og spiller dermed sin første senior major. For en måned siden debuterede Thomas Bjørn på Legends Tour med en 3. plads i Farmfoods European Legends Links Championship hosted by Ian Woosnam.
Thomas Bjørn – med 15 Europa Tour sejre på CV’et, tre Ryder Cups og vindende Ryder Cup 2018 kaptajn – fyldte 50 år i februar. Han har spillet to senior tour turneringer, da han debuterede på PGA Tour Champions med en 45. plads i Insperity Invitational, der blev vundet af Mike Weir.
Et stjernespækket felt med store profiler og legender
Bernhard Langer vandt den seneste udgave af Senior Open i 2019, mens Miguel Angel Jiménez vandt i 2018.
Langer og Jiménez er begge med i år, og der samme er bl.a. Nick Faldo, Paul Lawrie, Darren Clarke, Ernie Els, Retief Goosen, Jin Furyk, José María Olazábal, Colin Montgomerie, Robert Karlsson, Thongchai Jaidee, Paul McGinley og Alex Cejka.
Sendes forskudt på V Sport Golf
Senior Open sendes forskudt på V Sport Golf hver aften fra torsdag til søndag, men sendes direkte på Viaplay. Vi vender tilbage med sendetiderne i starten af ugen på 19hul.dk/tv.
På V Sport Golf sendes der en anden major direkte, damernes Evian Championship, og Europa Tour turneringen Cazoo Open supported by Gareth Bale.