Therese O’Hara er på en delt andenplads inden finalerunden af Danielle Downey Credit Union Classic på Symetra Tour.
Therese gik tredje runde i -1 efter to birdies og en bogey, så hun deler andenpladsen med Sophia Popov og Clariss Guce.
De er blot ét slag efter Brittany Benvenuto, som fører i -7.
Svenske Madelene Sagström deler 5. pladsen i -5 med Brittany Marchand.
Sagström er på jagt efter sin tredje sejr
Mens 28-årige Therese O’Hara jagter sin første Symetra Tour sejr i karrieren, så fører Madelene Sagström Symetra Tour ranglisten efter en forrygende sæson med to sejre. Therese er nr. 23 på ranglisten efter tre top-10 placeringer i år, og en evt. sejr vil formentlig rykke hende frem i top-5.
Vinder Sagström endnu en turnering i år, så får hun et LPGA kort med det samme, da man rykker op, hvis man vinder tre turneringer i samme sæson.
Efter sæsonen er det top-10 på ranglisten, som får kortet til LPGA.