Therese O’Hara blev nr. 25 i W.B. Mason Championship på Symetra Tour, som blev vundet af Natalie Sheary.
Efter anden runde var Therese nr. 23 i -2, hvilket blot var tre slag fra en 5. plads. Med en finalerunde i +2 faldt hun dog et par pladser tilbage til en 25. plads i par.
En finalerunde i +3 var nok for Natalie Sheary til at vinde i -8 foran Marissa Steen i -7, mens Isi Gabsa og Dana Finkelstein delte 3. pladsen i -6.
Sagström var ikke med
Svenske Madele Sagström, der har vundet to af syv spillede turneringer i år, var ikke med i ugens turnering.
Hun fører pengelisten suverænt, og med mere end $ 100.000 i indtjening, har hun allerede sat ny rekord for en sæson på Symetra Tour.