Therese O’Hara har opnået top-10 placeringer i sæsonens første to Symetra Tour turneringer. Inden finalerunden af Chico’s Patty Berg Memorial er hun to slag fra top-10.
Hun var nr. 15 i -2 efter anden runde, og efter tre birdies og tre bogeys for en runde i par er hun fortsat nr. 15 i -2 inden finalerunden.
Fortsat svenske føring
Svenske Madelene Sagstrom fører fortsat med to slag, og nu i -12 foran Sherman Santiwiwatthanaphong i -10 og Sophia Popov i -9, mens Kana Nagai og Ally McDonald deler 4. pladsen i -7.
Nicole Broch Larsen og Stephanie Bertelsen deltog også, men missede cuttet efter fredagens anden runde.