I sin blot anden turnering på LIV Golf vandt The Open 2022 vinderen Cameron Smith LIV Golf Invitational Chicago. Dustin Johnsons hold 4 Aces GC vandt holdturneringen for fjerde gang i træk.
Cameron Smith, der blev nr. 4 i sin LIV Golf debut i Boston, vandt i -13 foran Peter Uihlein og Dustin Johnson i -10 , mens Sergio Garcia og Joaquin Niemann sluttede i -8. Der spilles om 20 mio. $ i LIV Golf turneringerne, hvoraf Cameron Smith fik 4 mio. $.
Phil Mickelson blev nr. 8 i -6, Bryson DeChambeau nr. 10 i -6, Brooks Koepka nr. 22 i -2 og Henrik Stneson nr. 30 i -1.
29-årige Cameron Smith vandt tre gange på PGA Tour i år – Sentry Tournament of Champions, Players Championship og The Open – men følte han havde noget at bevise efter skiftet til LIV Golf. Op til turneringen sagde Smith, at han overfor sig selv og nok mere overfor andre ville bevise, at selvom han havde skiftet tour, så gjorde det ham ikke til en dårligere golfspiller, og han spillede stadig for at vinde.
LIV Golf turneringerne tæller ikke til verdensranglisten, hvor Cameron Smith er nr. 3 og Dustin Johnson nr. 23, selvom han siden maj kun har haft tre majors som tællende turneringer.
Suveræne 4 Aces i holdturneringen
4 Aces CG med Dustin Johnson, Talor Gooch, Pat Perez og Patrick Reed vandt holdturneringen i -23 foran Smash GC med Brooks Koepka, Chase Koepka, Peter Uihlein og Jason Kokrak i -22 mens Hy Flyers GC med Phil Mickelson, Bernd Wiesberger, Matthew Wolff og Cameron Tringale blev nr. 3 i -17.
Stinger GC med Louis Oosthuizen som kaptajn og Punch GC med Cameron Smith som kaptajn sluttede også på den delte i -16.
Pointmæssigt tog Hy Flyers GC 3. pladsen, men pengemæssigt får de to hold 250.000 $ hver. Der spilles om 5 mio. $ i holdturneringen, så vinderne fik 3 mio. $ til deling mens der var 1,5 mio. $ for en 2. plads.