MajorsThe OpenThe Open kommer tilbage til St Andrews i 2027

The Open kommer tilbage til St Andrews i 2027

R&A har offentliggjort at The Open 2027 skal spilles på Old Course St Andrews.

The Open 2027 er den 155. udgave af den europæiske herre-major. Og 100 år efter den legendariske amatør Bobby Jones vandt The Open 1927 efter at have vundet på Royal Lytham & St Annes i 1926.

Mark Darbon, som netop har efterfulgt Martin Slumber som direktør for R&A, glæder sig over, at det er hans første nyhed som chef for R&A, og som fans og spillere ser han frem til at der igen skal spilles på “the home of golf”, som skal være vært for 31. gang.



Mens man spiller på de øvrige The Open baner én gang omtrent hver 10. år, så er Old Course St Andrews vært ca. hvert 5. år. Senest da Cameron Smith vandt i 2022, hvor der var 290.000 tilskuere til den 150. udgave.

Cameron Smith efter sejren i The Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

Zach Johnson vandt på Old Course St Andrews i 2015, Louis Oosthuizen i 2010 og Tiger Woods i 2005 samt år 2000, hvor Tiger var 8 slag bedre end Thomas Bjørn og Ernie Els på en delt 2. plads.

Bidrager stort til økonomien

The Open er meget vigtig for økonomien i de områder, hvor der spilles. The Open 2022 skabte en omsætning på 300 mio. £ til Fife området og Skotland med turisme og omsætning til butikker og områder samt 80 mio. tv-seere fra hele verden.

The Open spilles på 9 – 10 forskellige baner

Siden den første udgave af The Open på Prestwick GC i 1860 har 14 forskellige baner været vært for The Open. Fire af dem er ikke længere i betragtning, så R&A vælger mellem 10 baner.

Eller rettere for nuværende 9 baner, da man har valgt at se bort fra Turnberry, som nu er ejet af Donald Trump, og har skiftet navn til Trump Turnberry. Man ønsker at være upolitisk, hvilket harmonerer dårligt med en politiker som ejer af Turnberry, der fire gange har været vært for The Open og senest i 2009.

Kommende værtsbaner

The Open skal i år spilles på Royal Portrush Golf Club i Nordirland fra den 17. – 20. juli med Xander Schauffele som forsvarende mester, da han vandt på Royal Troon sidste år.

I 2026 er Royal Birkdale Golf Club i England vært fra den 16. – 19. juli, mens The Open 2027 på Old Course St Andrews spilles fra den 15. – 18. juli.

Det endelige leaderboard efter The Open 2022 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hamish i top-10 da Alejandro del Rey vandt i Ras Al Khaimah

Alejandro del Rey vandt sin første DP World Tour sejr i Ras Al Khaimah Championship, hvor Hamish Brown blev bedste dansker. Se højdepunkter fra...

Et vinter-eventyr fra Café Ziggy (2)

To unge golf- og rejseglade studenter har bestilt to morgenbrætter og kulsort kaffe på Café Ziggy i Tordenskjoldsgade i Smilets By, Aarhus. Snakken går...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk