Thailand vandt holdturneringen Hanwha LIFEPLUS International Crown med Atthaya Thitikul, Patty Tavatanakit samt søstrene Moriya og Ariya Jutanugarn på holdet. Se højdepunkter i videoen ovenfor.
Otte lande var kvalificeret via spilleres kombinerede placering på verdensranglisten. Fra torsdag til lørdag blev der spillet four-ball i to puljer inden de to bedste fra hver pulje gik videre til semfinalen søndag morgen.
Søndag spillede man to singler og en foursome, i semifinalerne samt i finalen og opgøret om 3. pladsen.
I den første semifinale vandt Australien en klar 3 – 0 sejr over Sverige, mens Thailand vandt 2 – 1 over USA.
Thailand vandt over Australien
I finalen vandt Thailand alle tre matcher.
I singlerne vandt Atthaya Thitikul 4&2 over Stephanie Kyriacou, mens Patty Tavatanakit vandt 4&3 over Hannah Green. I foursomes vandt søstrene Moriya og Ariya Jutanugarn med 4&3 over Minjee Lee og Sarah Kemp.
USA blev nr. 3 foran Sverige
I opgøret om 3. pladsen vandt USA 2 – 1 over Sverige.
Madele Sagstrom vandt sin single 5&4 mod Lilia Vu, men Lexi Thompson vandt 3&2 over Maja Stark. I foursomes vandt Danielle Kang og Nelly Korda 1 op mod Anna Nordqvist og Caroline Hedwall, så her var der spænding til det sidste.