CoronavirusThailand åbner døren på klem for golfturister

Thailand åbner døren på klem for golfturister

Skal du til Thailand på ferie, så skal du indlede ferien med 15 dage (14 nætters) karantæne på et hotel udpeget af myndighederne. Men hvad siger du til at skifte karantænen på et eneværelse ud med solrige og underholdende dage på golfbanen. Læs nedenfor, hvordan du slipper udenom eneboertilværelsen på et hotel i Bangkok.

Mens Coronaen raser i Europa og man nu kan læse, hvordan golfbanerne mange steder lukker ned, så er situationen anderledes i Thailand.

Mida Golf Club, Kanchanaburi – Foto: PR

Siden Covid-19 blev en global pandemi har Thailand nærmest været hermetisk lukket ned, og de officielle smittetal, via Bangkok Post, viser da også samlet set kun lidt over 12.500 smittede.

Nedlukningen af landet ser ud til at have virket, men for dem, som ikke har kunnet undvære Thailand har der været en lille kattelem.


Spil med i den landsdækkende golfturnering ‘Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’ og vind en finaleplads i Thailand. Tilmeld dig og din makker HER


Man har nemlig kunnet lade sig indlogere til 14 dages karantæne på et af myndighedernes udvalgte hoteller. Her har man skullet holde sig indendøre og uden kontakt med omverdenen. Efter 15 dage (14 nætter) har man, hvis man stadig har været corona fri, fået lov at forlade hotellet og for alvor begynde ferieopholdet i Thailand.

Foto: PR

Men nu er der for golfspillere altså godt nyt. De thailandske myndigheder, Tourism Authority of Thailand (TAT), har netop offentliggjort, at de 14 dages karantæne nu kan afvikles på et golfresort.

Fra officielt hold ses det nye tiltag som et væsentlig skridt i retning mod at få landet åbnet op igen og få golfturisterne tilbage.

Opholdet går under tegnelsen ’Golf quarantine’, og myndighederne har i første omgang udvalgt 6 golfbaner, hvor dette kan finde sted.

Foto: PR
De seks foreløbige golfbaner er:
  • Mida Golf Club (Kanchanaburi – 2,5 time fra Bangkok)
  • Sawang Golf Club (Cha-am – 1 times kørsel nord for Hua Hin)
  • Blue Star Golf Course (Kanchanaburi)
  • Evergreen Hills Golf Club & Resort (Kanchanaburi)
  • Artitaya Chiang Mai Golf Resort (45 minutter fra Chiang Mai)
  • Artitaya Country Club (Nakorn Nayok – 1 time fra Bangkok)

Alle golfspillere vil blive testet ved ankomst til resortet og få svar indenfor 24 timer. Er testen negativ, så ligger golfbanen åben for ens fødder. Under opholdet bliver man testet 3 gange, og testes man positiv vil man blive kørt til behandling på et hospital.

Golfbanerne er lukket for offentligheden og ingen, hverken ansatte eller besøgende, må forlade området. Det er kun tilladt at opholde sig på golfbanen, når man er udenfor sit værelse og der kan spilles én runde golf per dag.

Golfspillerne blive hentet i lufthavnen og transporteret direkte til resortet uden stop under vejs.

Det nye tiltag sker altså for at tiltrække flere turister og vælger man et golfkarantæne-ophold kan man komme til Thailand uden visa og med ret til at opholde sig i landet i 45 dage.

Man skal kunne dokumentere en negativ coronatest 72 timer før afrejse, have et såkaldt Certificate of Entry (COE) samt have en sygeforsikring, der dækker Covid-19.

Hvis man vil afsted, så kan man ved at rette henvendelse til den Thailandske Ambassade i København få hjælp med det påkrævede papirarbejde, herunder Certificate of Entry (COE).

De thailandske myndigheder oplyser dog, at danske golfspillere i første omgang må væbne sig med lidt tålmodighed. Grundet corona-situationen i Danmark tillader de thailandske myndigheder nemlig på nuværende tidspunkt ikke indrejse fra Danmark.

En opdatering på, hvornår det er muligt at komme afsted kan findes på ambassadens hjemmeside.

Mere info on mulighederne for et golfkarantæne ophold i Thailand findes på hjemmesiden her: https://www.golfquarantine.com/

Kontakt dit lokale rejsebureau og lad dem hjælpe dig med at booke dit ophold.

— oOo —

Denne artikel er bragt i samarbejde med www.golfersglobe.com.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk