TGLTGL spiller allerede fra kl. 19 mandag aften

TGL spiller allerede fra kl. 19 mandag aften

Mandag spilles hele tre TGL matcher, som kan streames i Danmark på Disney+ fra kl. 19 dansk tid.

Der er Presidents Day i USA, så mange har fri, og den første af tre TGL presented by SoFi matcher begynder allerede kl. 13 lokal tid svarende til kl. 19 dansk tid. Sent tirsdag, natten til onsdag, spilles også en match i det underholdende indendørs format.

I TGL spilles en match over 15 huller, og de første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Læs alt om formatet i denne artikel.



I den første match mellem Atlanta Drive og Loas Angeles skal bl.a. Justin Thomas, Justin Rose og Tommy Fleetwood spille, mens søndagens vinder Ludvig Åberg er med i de to næste. Rory McIlroy er i mandagens sene match, og tirsdag skal bl.a. Tiger Woods, Rickie Fowler og Matt Fitzpatrick spille.

Tryk på link nedenfor for at se holdopstillinger, resultater mv.

Mandag
19:00 : Atlanta Drive GC – Los Angeles Golf Club
22:00 : Atlanta Drive GC – The Bay Golf Club
01:00 : The Bay Golf Club – Boston Common Golf

Tirsdag (natten til onsdag)
01:00 : Jupiter Links GC – New York Golf Club

Nye regler for hammeren

Indtil nu har der været én hammer, som holdet der havde den kunne bruge for at fordoble indsatsen på hullet. Men hvis man var foran, kunne man spekulere i slet ikke at bruge den, hvilket formentlig er årsagen til, at reglerne er ændret så de allerede gælder fra mandag.

Hvert hold starter nu med 3 hamre, og hvis de bruger en hammer spilles der om 2 i stedet for 1 point på det pågældende hul. Det andet hul kan også bruge en hammer, så der maksimalt kan spilles om 3 point på et hul. Et hold kan kun bruge én hammer pr. hul men altså 3 i alt. Et hold kan afvise hammeren ved at opgive hullet og give modstanderne 1 point, men kan dog ikke afvise hvis hammeren kastes inden første slag.

Full Swing til storskærm og kæmpe greenområde
    Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles simultatorgolf til en kæmpe storskærm inden man fra omkring 45 og ind spiller til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med 189 små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller.
Lidt mere om Presidents Day

Mandag er det som nævnt Presidents Day i USA, og for mange er  det en fridag. Det er hvert år den tredje mandag i februar, og på statsniveau fejrer man George Washingtons fødselsdag. Lidt forskelligt fra stat til stat hylder man også flere eller alle præsidenter siden Washington var den første i 1789.

The Bay Club med Ludvig Åberg, Wyndham Clark og Shane Lowry vandt over New York Golf Club i TGL presented by SoFi 2025 – Foto: TGL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ferie for Alle åbnet med stærke taler om tid, ansvar og oplevelser

Journalist Anders Agger og administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen talte begge til åbningen af Ferie for Alle 2025, hvor tid, personlige møder,...

Verdensranglisterne, 17. februar 2025

Med sin hidtil største sejr er svenske Ludvig Åberg nu nr. 4 i verden, og Maverick McNealy er nu blandt verdens 15 bedste. Hos...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk