Team Cowan med Olivia Cowan, Sarina Schmidt, Diksha Dagar og amatøren Andrew Kelsey vandt holdturneringen ved Aramco Team Series – London. Marianne Skarpnord vandt den individuelle turnering på Centurion Club i London, hvor de tre danskere sluttede langt tilbage.
36 hold bestående af tre professionelle og én amatør var med i holdturneringen. Tilsvarende Saudi Ladies Team International 2020, som Emily K Pedersen vandt både som hold og individuelt.
I holdturneringen var de to bedste scores pr. hul tællende som holdets score. De 36 kaptajner var udvalgt på baggrund af verdensranglisten, og kaptajnen kunne så vælge den første pro til sit hold. Den tredje pro og amatøren blev fordelt efter lodtrækning.
Inden finalerunden havde Team Cowan føringen i -29 foran Team Simmermacher i -27.
Team Cowan, med Olivia Cowan, Sarina Schmidt (som lige nu kan ses i en stor Lidl kampagne for golfudstyr i supermarkedskæden), Diksha Dagar og amatøren Andrew Kelsey gik finalerunden i -12 og vandt i -41 foran Team Skarpnord og Team Nuutinen i -37.
Line Toft Hansen var på Team Nordqvist med Anna Nordqvist, Linda Wessberg og Y. Al-Rumayyan, der blev nr. 16 i -29.
Team Pedersen med Emily K Pedersen, P.M. Johnson, Beth Allen og M Fitzgerald blev nr. 25 i -23. Den delte de med bl.a. Line Holmslykke på Team Harm med Leonie Harm, Franziska Friedrich og E.J. Kynoch.
Aramco Team Series – London, resultat
Marianne Skarpnord vandt individuelt efter omspil
Den sideløbende individuelle turnering blev vundet af Marianne Skarpnord efter omspil mod Atthaya Thitikul. De to sluttede i -13 inden Skarpnord vandt med en birdie på andet omspilshul.
Charley Hull blev nr. 3 i -12 foran Georgia Hall i -11, mens Anna Nordqvist blev nr. 5 i -9.
To LPGA spillere fra top-15 på verdensranglisten var med og Minjee Lee (nr. 14 på verdensranglisten) blev nr. 11 i -6 og Lexi Thompson (nr. 9 ) blev nr. 12 i -5.
De tre danskere sluttede langt tilbage i feltet, da Emily K Pedersen blev nr. 60 i +5, Linette Holmslykke nr. 91 i +13 og Line Toft Hansen nr. 100 i +18.
Det var 35-årige Marianne Skarpnords femte sejr på LET, og den første siden Australian Ladies Classic 2019. I maj vandt hun Dimension Data Ladies Challenge 2021 på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour.