Talor Gooch vandt den individuelle turnering og Torque GC vandt holdturneringen ved LIV Golf Andalucía på Valderrama i Spanien.
Inden finalerunden havde Bryson DeChambeau føringen i -9 foran Talor Gooch i -8, Brooks Koepka i -6 og Dustin Johnson i -4.
Ofte har der været svært at tiltrække mange tilskuere til golfturneringer i Spanien, men her var der ganske mange, som ville følge en række af verdens bedste.
De mange tilskuere kunne søndag se Talor Gooch gå -4 og vinde i -12 foran Bryson DeChambeau i -11, mens Brooks Koepka blev nr. 3 i -9.
Talor Gooch er den første med tre individuelle sejre på LIV GOlf, a han også vandt i Adelaide og igen i Singapore ugen efter.
David Puig blev nr. 7 i -4 og bedste spiller fra Spanien, mens Sergio Garcia sluttede som nr. 11 i -2.
Torque GC vandt holdturneringen
I den sideløbende holdturnering delte RangeGoats GC og Crushers GC føringen i -10 foran Torque GC i -8 inden finalerunden.
Torque GC med Joaquinn Niemann, Sebastian Muñoz, David Puig, og Mito Pereira var overbevisende i finalerunden, og vandt i -16 foran RangeGoats GC i -11 og Crushers GC i -7.
RangeGoats GC er med Talor Gooch, Thomas Pieters, Bubba Watson og Harold Varner III, mens Crushers GC har Bryson DeChambeau, Paul Casey, Charles Howell III og Anirban Lahiri på holdet.
25 mio. $ i præmiesum
Som vanligt på LIV Golf blev der spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.
Der er 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.