Asian TourTaichi Kho vandt World City Championship i Hong Kong

Taichi Kho vandt World City Championship i Hong Kong

22-årige Taichi Kho vandt Asian Tour turneringen World City Championship presented by Hong Kong Golf Club, som den første Asian Tour vinder fra Hong Kong. Efter en lang Covid-19 nedlukning var det den første internationale golfturnering i Hong Kong i 38 måneder.

Kraftig regn og torden ramte banen lørdag, og da de førende kun havde færdigspillet to huller af tredje runde da spillet blev indstillet, valgte man at afkorte turneringen til 54 huller.

Da spillet blev genoptaget søndag førte 22-årige Taichi Kho fra Hong Kong i -13 foran Miguel Tabuena i -9 og fire spillere i -7.

På en våd finaledag var Taichi Kho +1 på de sidste huller, og han gik finalerunden i par, men vandt i -12 foran Michael Hendry i -10 og Travis Smyth i -9. Bio Kim og Miguel Tabuena delte 4. pladsen i -8.

Taichi Kho blev professionel i januar, og tidligere på ugen blev han offentliggjort som ambassadør for værtsklubben Hong Kong Golf Club, som han bærer logo for. Aldrig tidligere har en golfspiller fra Hong Kong vundet på Asian Tour.

Ian Poulter er nr. 45 i -1 og Henrik Stenson nr. 61 i +1.

Fire pladser i The Open

Turneringen var en del af The Open Qualifying Series, ligesom Made in HimmerLand er det i år. De fire bedst placerede, som ikke i forvejen var kvalificeret, kommer med i The Open 2023 på Royal Liverpool fra den 20. – 23. juli.

De fire pladser gik til Taichi Kho, Michael Hendry, Travis Smyth og Bio Kim. Den sidste plads gik til Bio Kim, da han er højere placeret  på verdensranglisten end Miguel Tabuena.

World City Championship presented by Hong Kong Golf Club, resultat

Fra venstre er det Bio Kim, Taichi Kho, Travis Smyth og Michael Hendry, der kvalificerede sig til The Open via World City Championship presented by the Hong Kong Golf Club 2023 – Foto: Paul Lakatos / Asian Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk