Challenge Touren har lanceret en konkurrence, hvor man kan vinde en rejse for to til sæsonfinalen i Oman.
For at deltage i konkurrencen skal man tegne sig selv på en golfbold og tage en selfie med bolden. Derefter skal man dele billedet på Facebook, Twitter eller Instagram med hashtaget #golfballselfie ligesom man skal tagge Challenge Touren.
I videoen ovenfor kan man se Nico Geyge lave en selfie, som Johan Edfors morer sig over.
Man kan deltage frem til den 27. august
Challenge Tourens sæsonfinale, NBO Golf Classic Grand Final, spilles fra den 30. oktober til 5. november, så det er i denne uge, at vindere skal til Oman.
Man kan deltage i konkurrencen frem til den 27. august 2017, hvorefter de bedste selfies udvælges til en afstemning, som afvikles i september.
Der kan læses mere i denne artikel på Europa Tourens hjemmeside, hvorfra der også er link til reglerne og betingelserne for #golfballselfie konkurrencen.