Tre spillere deler føringen efter første runde af Made in Denmark på Himmerland Golf & Spa Resort, hvor Thomas Bjørn blev fejret for sin turnering nr. 500 på Europa Touren.
På en delt 7. plads i -5 er Lucas Bjerregaard og Joachim B Hansen bedst af de 16 danskere i feltet. Lucas var -7 inden han lavede en dobbeltbogey på sidste hul.
Mads Søgaard, Lasse Jensen og Thorbjørn Olesen deler 17. pladsen i -4, Søren Kjeldsen, Martin Ovesen og Jeff Winther er nr. 36 i -2, mens Anders Hansen og Mark Flindt Haastrup er nr. 59 i -1.
Amatøren Nicolai Højgaard og Christian Bæch er nr. 93 i +1, Thomas Bjørn og amatøren Rasmus Højgaard er nr. 113 i +2, Oliver Suhr nr. 127 i +3 og Jacob Lauridsen nr. 152 i +7.
Bjørn blev fejret på 10. og 16. hul
Thomas Bjørn spiller sin Europa Tour turnering nr. 500, hvilket blev fejret på både 10. og 16. hul. På 10. hul kastede Bjørn caps ud til tilskuerne, mens tilskuerne havde Thomas Bjørn masker på 16., hvor de sang Liverpool sangen “You’ll Never Walk Alone”.
Ormsby, Webster og Wallace deler føringen
Wade Ormsby, Steve Webster og Matt Wallace deler føringen i – 7 foran Oscar Lengden, Benjamin Hebert og Robert Karlsson i -4. 10 spillere er på den delte 7. plads i -5.
Farverige John Daly fik en glimrende start, da han er nr. 17 i -4. Martin Kaymer er nr. 36 i -2, mens den forsvarende mester Thomas Pieters fik en skuffende start, da han er nr. 127 i +3. Han lavede bl.a. en snemand med en 8’er på par-4 hullet 6.
To holes-in-one på 16. hul
Både Zander Lombard og Edoardo Molinari lavede hole-in-one på 16. hul under første runde. De er dog begge noget tilbage i feltet, da Lombard er nr. 72 i par og Molinari nr. 93 i +1.
Made in Denmark sendes på Viasat Golf, TV3 Sport og Viaplay.dk. Søndagens finalerunde kan streames gratis – se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.