AmatøreliteSydkorea vandt World Junior Girls Championship

Sydkorea vandt World Junior Girls Championship

Sydkorea vandt World Junior Girls Championship der er en slags uofficielt VM for piger. Mange kalder det et VM, men turneringen spilles altid i Ontario, Canada, der som de eneste har to hold med!

Danmark med Alvilda Wiberg, Benedicte Brent-Bucholz og Victoria Kristensen blev delt  nr. 4 i +2. De var dog ikke i nærheden af bronze-medaljerne, da de var 11 slag efter USA på 3. pladsen.



Individuelt var Benedicte Brent-Bucholz bedste dansker på en delt 7. plads i par, Alvilda Wiberg blev nr. 21 i +7 og Victoria Kristensen nr. 32 i +11 blandt de 72 deltagere. Soomin Oh fra Sydkora var bedst i -14 foran Aphrodite Deng fra Canada i -6 og Arianna Lau fra Hong Kong i -4.

Sydkorea vandt på bedste 3. score

Inden finalerunde havde Canada 1 føringen i -19 foran Sydkorea i -17 og USA i -7 på Credit Valley Golf & Country Club i en forstad til Toronto.

Sydkorea hentede de to slag, så Canada 1 og Sydkorea sluttede på en delt førsteplads i -19. Så er det tredje ikke-tællende score der er afgørende, og her var Sydkoraa med Soomin Oh, Seojin Park og Sumin Hong bedst, så de vandt turneringen.

USA blev nr.  i -9, mens Danmark delte 4. pladsen i +2 med Frankrig.

En slags VM for junior piger som ikke er på college

Turneringen kaldes ofte for VM for piger, men det er en sandhed med modifikationer.

World Junior Girls Championship blev spillet første gang i 2014, og arrangeres af det Canadiske Golfforbund i samarbejde med golfforbundet i Ontario, der er en provins i Canada, hvor turneringen spilles hvert år. Det er således en canadisk turnering, som støttes af det internationale golfforbund, IGF, og R&A.

Lidt som en pendant til Toyota Junior Golf World Cup i Japan, hvor der både er en turnering for drenge og piger. Det var den turnering Danmark vandt i 2018, mens Rasmus og Nicolai Højgaard blev nr. 1 og 2 i den individuelle turnering.

Turneringen er for spillere, der ikke er fyldt 19 år og som ikke spiller golf for et universitet eller college. I år deltog 24 hold fra 23 nationer, da værtsnationen Canada havde to hold med.

Danmark har tidligere opnået en 2. plads og to 4. pladser

Danmark blev nr. 13 da Canada vandt i 2023 og nr. 12 i 2022, hvor Spanien vandt.

Det danske juniorlandshold blev nr. 4 i 2019, hvor Sydkorea vandt, og der var ingen turnering i 2020 og 2021 pga, COVID-19. Danmark blev nr. 9 i 2018, hvor Italien vandt efter omspil mod USA. I 2017 blev Danmark nr. 7 på The Marshes Golf Club, hvor Spanien vandt efter omspil mod Sydkorea. Danmark blev også nr. 7 i 2016, hvor Filippinerne vandt med 9 slag foran Sydkorea.

I 2015 på The Marshes opnåede Cecilie Bofill, Puk Lyng Thomsen og Line Toft Hansen en flot 2. plads. Individuelt blev Cecilie Bofill nr. 2. Sydkorea vandt en suveræn sejr, da de var hele 18 slag foran danskerne.

Ved den første udgave i 2014 på Angus Glen GC blev Puk Lyng Thomsen, Line Hansen og Marie Lund-Hansen nr. 4. Dengang var der også en suveræn vinder, da USA var 18 slag bedre end Sverige på andenpladsen.

World Junior Girls Golf Championship, resultat

Det danske landshold under World Junior Girls Championship 2024 – Foto: Christian Bender / Golf Canada

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk