PopulærtLPGASydkorea vandt UL International Crown i hjemlandet

Sydkorea vandt UL International Crown i hjemlandet

Værterne fra Sydkorea vandt holdturneringen UL International Crown, der blev spillet på Jack Nicklaus GC, som bl.a. var vært for Presidents Cup 2015. Dårligt vejr som følge af tyfonen Kong-rey forsinkede spillet, men man nåede at blive færdig søndag.

Først var de otte landshold var inddelt i to puljer, hvor der blev spillet fourballs i de første tre runder. Fem hold gik videre til finalerunden, hvor der blev spillet singler.

Sydkorea med 10 point, USA med 8, England med 7 og Sverige med 6 point tog de første fire pladser, mens Thailand med 5 point tog den femte og sidste plads da Ariya Jutanugarn holede et indspil for eagle i omspil mod Japan og Australien.

Sydkorea vandt foran USA og England

Sydkorea med Sung Hyun Park, In Gee Chun, In-Kyung Kim og So Yeon Ryu vandt to singler, tabte én og delte én, så de vandt turneringen med 15 point foran USA og England med hver 11 point. Se højdepunkter fra Sydkoreas singler i videoen ovenfor.

USA stillede med Michelle Wie, Jessica Korda, Cristie Kerr og Lexi Thompson, mens Charley Hull, Jodi Ewart Shadoff, Georgia Hall og Bronte Law udgjorde Englands landshold.

Thailand blev nr. 4 med 10 point foran Sverige med 9 point. Australien med 7 point, Japan med 5 point og Kinesisk Tapei (Taiwan) med 0 point gik ikke videre til singlerne.

Turneringen spilles hvert andet år. USA vandt i 2016, mens Spanien vandt den første udgave i 2014.

UL International Crown, resultat

Kvalifikation og format

Der var fire spillere på hvert af de otte landshold, som er kvalificeret via deres placering på verdensranglisten. Ganske enkelt ved at man har lagt de fire bedste spilleres placeringer sammen ved kvalifikationsdatoen den 3. juni.

De otte landshold var inddelt i to puljer, hvor der spilles fourballs de første tre dage. Fem hold gik videre til finalerunden, hvor der  blev spillet singler.

Der blev givet 2 point for en sejr og 1 point for en uafgjort. Vinderen af turneringen var det hold, som sammenlagt havde flest point efter singlerne.

Azahara Munoz, Belen Mozo, Carlota Ciganda og Beatriz Recari fra Spanien vandt den første udgave af turneringen i 2014, mens Lexi Thompson, Stacy Lewis, Gerina Piller og Cristie Kerr fra USA vandt i 2016.

Der blev spillet om en præmiesum på $ 1,6 mio. Hver spiller på det vindende hold får $ 100.000, mens der er $ 60.000 til hver af de fire spillere på andenpladsen. Der er pengepræmier til alle, og spillerne på 8. pladsen får hver $ 30.000.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk