Sydkorea vandt damernes VM for hold, Espirito Santo Trophy, hvor Danmark lidt skuffende blev nr. 28. Taiwan vandt sølv og Spanien blev nr. 3.
Det danske damelandshold bestående af Olivia Grønborg, Natacha Høst Husted og Cecilie Leth-Nissen, alle fra Smørum Golfklub, fik en skuffende start og arbejdede sig lidt frem, men de begyndte finaledagen som nr. 30 i +10 ud af de 36 hold.
Alle tre danskere havde en runde med den bedste danske score, og en dag med den dårligste, ikke tællende, score. Med -1 i finalerunden blev Danmark nr. 28 i +9.
Spanien og Sydkorea delte føringen i -17 inden finalerunden. Sydkorea med Hyosong Lee, Minsol Kim og Kyorim Seo gik -5 og vandt i -22 foran Taiwan i -18.
Spanien skuffede med en runde i par, og blev nr. 3 i -17 foran England og Thailand på en delt 4. plads i -16.
WATC kvinder – Espirito Santo Trophy – hold, resultat
Huai-Chien Hsu var bedst individuelt
Individuelt er der er ingen officiel anerkendelse eller trofæ, men man følger scores og her var Huai-Chien Hsu fra Taiwan bedste med en samlet score i -13 over de fire dage. Cayetana Fernandez Garcia-Poggio fra Spanien blev nr. 2 i -11 foran Kyorim Seo fra Sydkorea i -10.
Olivia Grønborg var bedste dansker på en 54. plads i +5, Cecilie Leth-Nissen blev nr. 70 i +9 og Natacha Høst Husted nr. 77 i +11.
Herrernes VM, Eisenhower Trophy, blev spillet i sidste uge, og her vandt USA for 16. gang, men første gang siden 2014. De danske herrer blev nr. 11. DGU havde håbet på én eller to top-10 placeringer.
WATC kvinder – Espirito Santo Trophy – individuelt, resultat