AmatøreliteSverige og Frankrig vandt Hold-EM for henholdsvis herrer og drenge

Sverige og Frankrig vandt Hold-EM for henholdsvis herrer og drenge

Hold-EM blev afsluttet lørdag med en 11. plads til de danske herrer mens drengene blev nr. 10. Begge var i Flight B efter en lidt skuffende slagspilskvalifikation, hvor de sluttede udenfor top-8, der spillede om medaljer i Flight A. Men i Flight B sluttede de flot af, så der er også i Division 1 næste år. Damerne var i Flight A, men for første gang siden 2014 var der ingen af de fire danske landshold, som vandt medaljer ved Hold-EM.

Herrerne sluttede med en sejr – Sverige vandt EM guld

Herrerne var i Flight B efter en skuffende 15. plads i slagspilskvalifikationen, men torsdag vandt de 3,5 – 1,5 over Skotland og var dermed sikre på at slutte i top-13, som også er med i Division 1 næste år. De tre sidste hold rykker ned i Division 2.

Fredag blev herrernes Hold-EM på Royal Park i Roveri i Italien forsinket af torden, så runden blev færdigspillet lørdag formiddag, hvor de danske herrer tabte til Finland.

De skulle derfor spille om 11. pladsen mod Portugal, og her vandt de danske herrer med 4 – 1.

I Flight A vandt Sverige, der blev nr. 6 i slagspil, EM finalen med 3 – 2 over Holland, mens Tyskland fik bronze efter en 4 – 1 sejr over Estland.



Det danske herrelandshold vandt sølv i 2023, men dog med et helt andet hold da en del er blevet professionelle heriblandt Frederik Kjettrup, Gustav Frimodt og Jens Kristian Thysted. Eneste genganger er The Amateur Championship vinderen Jacob Skov Olesen.

Hold-EM herrer, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)

Det danske herrelandshold ved Hold-EM 2024 – Foto: EGA
Drengene blev nr. 10 – Frankrig vandt EM guld

Drengene spiller på Diamond CC i Østrig, hvor det danske drengelandshold blev nr. 9 i slagspilskvalifikationen. Efter en 3 – 2 sejr over Irland torsdag vandt de fredag med 4 – 1 over Norge, mens de lørdag tabte 1 – 4 til Tjekkiet, så det blev til en dansk 10. plads.

I Flight A vandt Frankrig guld med en 3,5 – 1,5 sejr over England, mens Sverige fik bronze efter en sejr på 4 – 1 over Tyskland. Frankrig vandt slagspilskvalifikationen i -7 foran England i +2.

Hold-EM drenge, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)

Det danske drengelandshold ved Hold-EM 2024 – Foto: EGA
Format og op- og nedrykning

Formatet for Hold EM er, at der er seks spillere på hvert hold. Tirsdag og onsdag spillede man slagspil, med de fem bedste scores hver dag tællende som holdets score. De otte bedste hold kommer i Flight A, hvor der spilles om medaljer, så i første omgang handlede det om at komme i top-8 og slutte så højt som muligt. Hold udenfor top-8 kommer i Flight B, hvor man i bedste fald kan blive nr. 9.

Fra torsdag til lørdag spilles hulspil, og man skal vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen. Ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.

Man skal slutte i top-13 for at kvalificere sig til det bedste Hold-EM næste år, da de 16 hold udgøres af nr. 1 – 13 ved det foregående EM, værtsnationen og top-2 fra Hold-EM, Division 2. Hvis værtsnationen er kvalificeret er det tre fra Division 2.

Drengenes Hold-EM 2024 – Foto: EGA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk