Svenske Sebastian Söderberg vandt SGT Winter Series – Lumine Lakes Open foran fire danskere på de følgende pladser.
Efter ECCO Tourens Winter Series de seneste uger er mange danskere blevet i Spanien, hvor der er er to SGT turneringer på Lumine Golf Club. Den første var SGT Winter Series – Lumine Lakes Open, som blev spillet fra lørdag til mandag på Lumine Lakes og Hills Course.
Mark Flindt Haastrup blev nr. 2 efter dagens bedste runde
Sebastian Söderberg gik finalerunden på Lakes Course i -5, hvilket gav ham en suveræn sejr i -16 foran Mark Flindt Haastrup -12. Mark var dagens bedste med en runde i -7.
Mathias Gladbjerg blev nr. 3 i -10 foran Joachim B Hansen, Oliver Percy-Smith og Kristian Krogh Johannesen i -9.
Marcus Helligkile og Martin Leth Simonsen sluttede også i top-10 på en delt 7. plads i -8, mens de øvrige danskere sluttede længere tilbage.
Endnu en turnering fra torsdag til lørdag
Fra på torsdag til lørdag spilles den anden og sidste turnering i SGT Winter Series på Lumine GC.