ECCO TourSuperrunde giver Rasmus Hjelm føring ved Kitchen Joy Championship

Superrunde giver Rasmus Hjelm føring ved Kitchen Joy Championship

Rasmus Hjelm gik onsdag en imponerende runde i 63 slag, 10 under par på førstedagen af Kitchen Joy Championship på Brundtland Golfcenter. Det giver Hjelm en føring på tre slag til de nærmeste konkurrenter, Richard Pettersson, Torbjørn Johansen og den svenske komét, Oliver Lindell.

Den lokale favorit, Kasper Sørensen kom også godt fra land, og er placeret som nummer ni efter førstedagen efter en runde i 68 slag, fem under par.

Tangerede Morten Ørum Madsens banerekord i -10
Rasmus Hjelm gik karrierens laveste runde målt i forhold til par, da han satte 10 birdies og 8 pars sammen til en fejlfri runde i 10 under par. På de fleste baner, havde det givet banerekorden, men på Brundtland Golfcenter, må Hjelm nøjes med at dele æren med Morten Ørum Madsen, der i 2013 også brændte banen af med en runde i -10.

– Jeg er rigtigt godt tilfreds. Det er sjovt at spille en bane, hvor man slår mange wedges ind til greens, og giver sig selv en masse birdiechancer. I dag udnyttede jeg en masse af dem, så det var dejligt, fortæller Hjelm efter runden. Du kan se Rasmus Hjelms interview nederst eller på ECCO Tourens videosite her.

Farlig finne i kølvandet
Den imponerende runde giver Hjelm en føring på hele tre slag til et ellers ganske komprimeret felt. På en delt andenplads i syv under par ligger blandt andre den finske komét, Oliver Lindell. Finnen er fortsat blot 17 år, men ligner allerede nu en mand (eller dreng) vi skal vænne os til at se fremme på leaderboardet. Lindell kommer fra en frisk andenplads i sidste uge, og med seks birdies på dagens sidste seks huller, så viste Lindell, at han har taget formen med til Brundtland Golfcenter.

Kasper Sørensen
Kasper Sørensen

Den lokale favorit godt fra land
Publikumsfavoritten i denne uge, Kasper Sørensen, kom godt fra land foran venner og familie, da han onsdag eftermiddag satte en 68er, fem under par i banken. Og en niendeplads efter første runde var rigtigt tilfredsstillende.

– Det var en fin dag. Jeg slår mange gode slag, og det er sjovt at spille her på min gamle hjemmebane, siger Kasper Sørensen efter runden. Du kan se hele interviewet med Kasper Sørensen nedenfor eller på ECCO Tourens videosite her.

Partick O’Neill, Patrick Rasmussen, Jesper Lerchedahl, Peter Vejgaard og en række andre danskere kom onsdag ligeledes godt fra land ved Kitchen Joy Championship by Visit Tønder. Dem kan du finde i stillingen her.

Kitchen Joy Championship by Visit Tønder kører videre torsdag fra kl. 07:30, og der er gratis adgang for tilskuere. Så har du ikke planer på en fridag, så kig forbi Brundtland Golfcenter til skandinavisk topgolf.

Du kan se starttider her.

Se stillingen her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk