KlubnytStor interesse for golfsporten i Danmark

Stor interesse for golfsporten i Danmark

Der er fortsat stor interesse og et enormt engagement i golfsporten i landets 190 klubber.
Det er nogle af konklusionerne og stemningsbilledet efter Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde, som blev holdt på Comwell Kolding.

Antallet af golfspillere i Danmark er stort set stabilt i en tid, hvor idrætsforeninger generelt har svært ved at fastholde medlemmer på grund af danskernes ændrede motionsvaner.

– Uagtet vores fælles bestræbelser på at øge antallet (af medlemmer, red.) er det ikke lykkedes. Og det er jo ikke fordi, der ikke fortsat vises stor interesse for vores sport. Vi ved jo, at der på landsplan kommer 15 – 16.000 nye golfspillere om året, sagde Dansk Golf Unions formand, Jim Staffensen, under repræsentantskabsmødet, hvor 110 af landets 190 golfklubber deltog.

Udfordringen i golfsporten er, at lige så mange mennesker melder sig ud af klubberne igen.
Derfor har Dansk Golf Union iværksat initiativer for at sikre en god begyndelse for alle, der er nye i golfsporten og for, at de danske klubber bliver bedre til at bruge de sociale medier til at styrke rekruttering og fastholdelse i klubberne.

En af Dansk Golf Unions målsætninger er at skabe resultater på højeste internationale plan. Her står Danmark utrolig stærkt. I november vandt Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen World Cup of Golf. Kort efter blev Thomas Bjørn udnævnt til et af sportens mest ærefulde hverv som kaptajn for det europæiske Ryder Cup-hold.

På repræsentantskabsmødet blev der endvidere uddelt priser.

Smørum Golfklub vandt Golfsportens Natur- og Miljøpris for sit mangeårige arbejde for at tænke miljøhensyn ind i banens pleje. Asserbo og Vejen modtog inspirationspris for deres arbejde på natur- og miljøområdet.

Årets Sølvnål gik til Sidse Pein-Lorenzen for sit mangeårige dommerarbejde, som hun har fået anerkendelse for både i Danmark og i udlandet.

Puk Lyng Thomsen og Marcus Hansen modtog Santander Talentudviklingsprisen for deres målrettede arbejde med at forbedre deres spil.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk