ECCO Tourens store finale, Race to Himmerland presented by FREJA, afvikles som en Pro-Am præcis som vi kender det fra Alfred Dunhill Links Championship på Europa Touren.
Det betyder, at sideløbende med de professionelles turnering, afvikles der også en Pro-Am, og her fik amatører og sponsorer en ordentlig én på opleveren i dag.
De 72 professionelle leverede på førstedagen hele 43 eagles (heriblandt to holes in one) og vanvittige 317 birdies, hvilket er absolut uhørt på Himmerland Golf & Spa Resort. Så mon ikke amatørerne har nogle historier, der skal udveksles i aften, når først aftensmaden og senere underholdningen skal indtages.
I Pro-Am konkurrencen, har Team Lune Carlsen lagt sig i spidsen. Holdet består som navnet antyder af musikeren Lune Carlsen samt den professionelle Jeppe Kristian, og med en score i 15 under par er de to slag foran nærmeste forfølgere.
Du kan se stillingen i Pro-Am konkurrencen her.
Du kan læse lidt mere om, hvad det betyder for sponsorer og amatører at få lov at spille side om side med de bedste danske pro’er midt i en professionel turnering.
LÆS: Titelsponsor glæder sig som et lille barn
LÆS: Med kniven for struben – amatørmakker håber at kunne hjælpe