VelgørenhedStig Tøfting lancerer kildevand til fordel for velgørenhed

Stig Tøfting lancerer kildevand til fordel for velgørenhed

Den 18. marts lanceres en Stig Tøfting kildevand i Bilka Tilst til fordel for velgørenhedsorganisationen KidsAid, som støtter syge og sårbare børn og unge samt deres familier. For hver solgte vandflaske går der 1. kr. til KidsAid.

Vandflasken kan købes i udvalgte Salling Group butikker i Århus: Bilka Tilst, Føtex Bruunsgade, Føtex Frederiks Allé, Føtex Guldsmedgade, Føtex Viby Centret.
Vandflasken kan desuden også købes på Teatret Svalegangen i forbindelse med forestillingen.

På lanceringsdagen 18. marts vil det i Bilka Tilst være muligt at møde Stig samt købe en signeret og nummeret ”No Regrets” plakat, hvor hele beløbet ubeskåret går til KidsAid. Det er i tidsrummet 16.00-19.00.
Der vil kun være 200 plakater til salg til 200 kr. pr. stk., og de sælges efter først til mølle.

Lanceringen sker i forbindelse med dramatiseringen af Stig Tøftings selvbiografi ”No Regrets” på Teatret Svalegangen. Det er den bedst sælgende forestilling i Teatret Svalegangens historie med mere end 6.500 solgte billetter. Forestillingen opføres fra den 26. marts til 14. maj 2022.

– Hvis jeg kan bruge den store opmærksomhed, der er omkring teaterstykket om mit liv ”No Regrets” til at hjælpe børn, som kæmper med alvorlig sygdom, så gør jeg selvfølgelig det. Jeg har støttet op om KidsAid i mange år – og jeg ved, at de gør en forskel. Jeg håber, at vi gennem vand og plakatsalget kan give KidsAid et stort og flot beløb til de børn og familier, som har allermest brug for det. siger Stig Tøfting.

– Vi er så glade for, at Stig Tøfting hjælper os med at samle penge til syge og sårbare børn og unge samt deres familier. Vi ved, at gode oplevelser gør en stor forskel og giver dem et pusterum i en svær hverdag. Tøfting har et godt hjerte og et fantastisk tag på de børn, han hjælper, og i øvrigt på mennesker af alle slags. At Stig har valgt at samle ind til os gør stort indtryk og er virkelig påskønnet, siger Henrik Lundorff, Sekretariatschef i KidsAid.

Hvem er KidsAid

KidsAid støtter syge og sårbåre børn og unge samt deres familier. Der er mange børn i Danmark, som har en sygdom med stor påvirkning på deres liv. Det er seje børn, som ofte gennemgår mange operationer, indlæggelser, fravær fra skole, familie og venner.

KidsAid skelner ikke mellem diagnoser og hjælper derfor både kræftramte, kronisk syge, børn med psykiske diagnoser, sjældne lidelser mv. Her er højt til loftet og plads til alle.

Fælles for dem alle er, at de har brug for afbræk fra sygdom og behandlingsforløb så de kan bevare livsglæden med positive oplevelser. Det giver KidsAid dem. KidsAid laver Unikke Oplevelser på og udenfor hospitalerne for de syge, deres søskende og deres forældre, så de husker at grine og have det sjovt – sammen.

www.kidsaid.dk

Fakta

• Den 18. marts kl. 16.00-19.00 står Stig Tøfting i Bilka Tilst og signerer plakater samt sælger vand til fordel for KidsAid
• Stig Tøfting vand sælges til fordel for KidsAid fra den 18. marts 2022
• For hver vandflaske der sælges doneres 1 kr. til KidsAid. Vandet er produceret af Tastyland – www.tastyland.dk
• Den signerede og nummererede plakat sælges for 200 kr. og beløbet går ubeskåret til KidsAid
• Hvis man ønsker at støtte Stigs indsamling til KidsAid kan det gøres på MobilePay 700 905
• Stig Tøftings selvbiografi ”No Regrets” dramatiseret på Teatret Svalegangen den 26. marts – 14. maj 2022 –  www.svalegangen.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk