51-årige Stewart Cink vandt sin første PGA Tour Champions sejr i The Ally Challenge, der var Tom Gillis’ sidste turnering. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra finalerunden.
Med en finalerunde i -6 vandt Stewart Cink i -17 foran KJ Choi i -13, Mike Weir i -12 og Darren Clarke på 4. pladsen i -10.
David Duval, Bernhard Langer, Bob Estes, Steve Allan og David Branshaw delte 5. pladsen i -9.
Stewart Cink har vundet otte turneringer på PGA Tour heriblandt The Open 2009 og senest RBC Heritage 2021.
Stewart Cink har spillet 14 PGA Tour turneringer i år, og er nr. 173 på FedExCup ranglisten. Det var hans sjette PGA Tour Champions turnering i år og den 10. i alt med top-10 placeringer i otte ud af de 10 turneringer.
Tom Gillis har indstillet karrieren
For 56-årige Tom Gillis var det hans sidste PGA Tour Champions turnering, da han har valgt at indstille karrieren. Og han sluttede af med en delt 10. plads, som er hans bedste resultat i år.
Det er 31 år siden Tom Gillis spillede sin første turnering på PGA Tour, hvor han spillede 188 turneringer, mens han har spillet 92 PGA Tour Champions turneringer. Tidligere på året blev han opereret i knæet, og han har også haft problemer med ryggen.