PGA Tour ChampionsSteven Alker vandt Cologuard Classic

Steven Alker vandt Cologuard Classic

Steven Alker vandt Cologuard Classic på PGA Tour Champions efter omspil mod Jason Caron, der er klub-pro i New York med et fuldt PGA Tour Champions kort. Der er højdepunkter i videoen ovenfor.

Thomas Bjørn var ikke med, og på sociale medier har man kunnet se, at han har været på skiferie sammen med bl.a. Thorbjørn Olesen.

Inden finalerunden førte Greg Chalmers i -11 foran Stewart Cink i -10, mens Alex Cejka og Ernie Els delte 3. pladsen i -9.

Jason Caron og Steven Alker gik begge i -5 og sluttede i -12, så de skulle i omspil om sejren. Det vandt Steven Alker med en birdie på første omspilshul.

52-årige Jason Caron præsenteres flere steder som klub-pro i Mill River Club, New York. Det er han også, men med bl.a. fire top-5 placeringer i blot 10 PGA Tour Champions turneringer sidste år lykkedes det ham at spille sig til et fuldt kort i år.

Rod Pampling og Greg Chalmers delte 3. pladsen i -11 foran Ernie Els på en 5. plads i -10.

9. sejr på PGA Tour Champions

Det var 53-årige Steven Alkers 9. sejr på PGA Tour Champions. Han Han vandt tre gange på PGA Tour of Australasia og fire gange på Korn Ferry Tour, men aldrig på hverken PGA Tour eller DP World Tour, hvor han havde begrænset succes.

Som senior bliver han ved med at levere store resultater, og han vandt Charles Schwab Cup ranglisten i 2022 og 2024.

Cologuard Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Stabil 1. runde af Rasmus Højgaard i Masters

Rasmus Højgaard fik en udmærket start på Masters 2025, da han i sin debut på Augusta National gik 1. runde i +1. Det placerer...

Nicolai Højgaard lavede kun 4 pars i 1. runde af Masters

Nicolai Højgaard fik en forfærdelig bogey - dobbeltbogey start på Masters 2025, men efter +3 på de første 2 huller var han -2 efter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk