Steve Stricker vandt Sanford International for anden gang, og sin 10. PGA Tour Champions sejr efter omspil mod Robert Karlsson, der således fortsat er på jagt efter sin første sejr.
53-årige Robert Karlsson førte inden finalerunden, men blev indhentet af Steve Stricker, så de sluttede begge i -14 og skulle i omspil om sejren. Det vandt Steve Stricker med en birdie på første omspilshul.
Ernie Els blev nr. 3 i -12, mens Brandt Jobe, Paul Stankowski og Jeff Maggert delte 4. pladsen i -11. Miguel Angel Jiménez, YE Yang, Steve Flesch og Thongchai Jaidee delte 7. pladsen i -10.
Darren Clarke og Padraig Harrington delte 11. pladsen i -9, Bernhard Langer blev nr. 21 i -7 og Steven Alker nr. 58 i par.
10 sejre på PGA Tour Champions og 12 på PGA Tour
Det var 55-årige Steve Strickers tiende sejr på PGA Tour Champions. Heriblandt fire majors med sejre i Region Tradition 2019, US Senior Open 2019, Bridgestone Senior Players Championship 2021 og Regions Tradition 2022. I 2018 vandt han tre turneringer med sejre i Cologuard Classic, Rapiscan Systems Classic og Sanford International, mens han vandt Chubb Classic 2021.
Han har vundet tre gange i år, da han udover major turneringen Regions Tradition også vandt The Ally Challenge , og det er anden gang han vinder Sanford International, da han som nævnt også vandt den i 2018.
Steve Stricker har vundet 12 gange på PGA Tour og senest Hyundai Tournament of Champions 2012.
Han var vindende kaptajn for Presidents Cup 2017 og Ryder Cup 2020 (spillet i 2021).