Amatøren Stephanie Kyriacou vandt Geoff King Motors Australian Ladies Classic – Bonville, der var sæsonens første på Ladies European Tour.
Emily K Pedersen åbnede sæsonen med en 50. plads i +2, mens Linette Littau Durr Holmslykke fra Vejle blev nr. 61 i +5 efter bl.a. en hole-in-one på 17. hul, hvor hun vandt en Mitsubishi ASX.
24-årige Linette Holmslykke fik en kategori, men ikke et fuldt kort, til LET via Tourskolen i januar.
Stephanie Kyriacou vandt med otte slag
Amatøren Stephanie Kyriacou fra Australien blev en suveræn vinder. Det 19-årige talent førte med to slag inden finalerunden, men med en runde i -7 vandt hun med hele otte slag.
Stephanie Kyriacou vandt i -22 foran Ayean Cho i -14 og Linnea Strom i -13, mens Gemma Dryburgh blev nr. 4 i -11. Anne Van Dam og Lauren Stephenson delte 5. pladsen i -10.
Da Stephanie Kyriacou er amatør måtte hun nøjes med æren og trofæet, mens førstepræmien på 36.000 € gik til Ayean Cho på andenpladsen.
Geoff King Motors Australian Ladies Classic – Bonville, resultat