PopulærtDP World TourStenson skifter til LIV Golf, men ville gerne fortsætte som Ryder Cup...

Stenson skifter til LIV Golf, men ville gerne fortsætte som Ryder Cup kaptajn

Ryder Cup Europe har fyret Henrik Stenson som Ryder Cup 2023 kaptajn, hvilket han kommenterer i en længere skriftlig udtalelse. Han er uenig i beslutningen, men accepterer den og bekræfter, at han vil spille LIV Golf turneringer.

Hele brevet kan ses nederst i denne artikel, hvor Henrik Stenson bl.a. skriver, at han efter megen overvejelse har valgt at spille LIV Golf turneringer allerede fra næste uges turnering i Bedminster. Som mange af sine kollegaer vil han gerne spille på forskellige tours, og han håber det bliver muligt.

Stenson skriver, at han i samarbejde med LIV Golf havde arrangeret det således, at han fortsat ville kunne udfylde rollen som Ryder Cup kaptajn, og også leve op til den aftale han har indgået.

Han mener derfor selv, at han kunne være Ryder Cup kaptajn og samtidig spille LIV Golf turneringer. Stenson er således uenig i beslutningen om, at han ikke kan fortsætte som kaptajn, men han accepterer den for nu. Med den formulering tager Stenson en slags forbehold for, at han ikke vil acceptere beslutningen, så der kan komme et juridisk efterspil.

– En kommerciel beslutning, men også….

Stenson understreger til sidst, at hans beslutning om at spille LIV Golf åbenlyst er en kommerciel beslutning, men der er også andre væsentlige faktorer som formatet, turneringskalenderen og kvaliteten af spillere.

Henrik Stenson har lagt nedenstående skriftlige udtalelse sin Facebook side, sin Twitter side og Instagram side. Han er populær på sociale medier med henholdsvis 167.000, 293.200 og 362.000 følgere. Tryk på billedet for at se det i større format:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk