AnbefaletStenson: - Mere bange for bjørne end for myg

Stenson: – Mere bange for bjørne end for myg

Henrik Stenson glæder sig til OL, og han er ikke bange for den myggebårne zikavirus, som bl.a. har fået Jason Day og Rory McIlroy til at melde afbud.

– Jeg er ikke bange for myg. Jeg er mere bange for bjørne, sagde Stenson på et pressemøde op til Aberdeen Asset Management Scottish Open.

Stenson ser frem til at være en del af OL og til at se det hele indefra:

– I ret lang tid har jeg set frem til at spille i Rio, hvilket der er flere grunde til. Jeg ser frem til at være en del af OL og se det hele lidt indefra. Som sportsfan tror jeg, at det bliver en oplevelse for livet, sagde Stenson og fortsatte:

– Derudover håber jeg selvfølgelig at spille godt og gøre mig selv og mit land stolt, hvilket vil være meget specielt. Jeg har nogle ret flotte trofæer, og det ville være dejligt at hænge en olympisk medalje ved siden af dem. Det ville være ret cool.

– Den eneste gang det er en fordel at være over 40 år
40-årige Henrik Stenson har tre børn med hustruen Emma, og de planlægger ikke at få flere:

– Det er måske den eneste gang, at det er en fordel at være over 40 år og ikke skulle have flere børn. Det ville måske have været anderledes, da jeg var yngre.

– Om fem år tænker man ikke på dem der ikke deltog
Indtil videre har otte fra top-30 på verdensranglisten meldt afbud. Om de mange afbud sagde Stenson:

– Vi må vente og se. Men som i alle andre konkurrencer, så vil man om fem år ikke tænke på, hvem der ikke deltog. Man vil tænke på hvem der vandt medaljerne, og sådan er det også i WGC og andre store turneringer. Der mangler altid nogle navne.

To OL turneringer fra den 11. – 20. august
OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august.

Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk