Legends TourSteen Tinning fører WINSTONgolf Senior Open inden finalerunden

Steen Tinning fører WINSTONgolf Senior Open inden finalerunden

Steen Tinning fører WINSTONgolf Senior Open med et enkelt slag inden finalerunden. Se højdepunkter fra anden runde og interview med Steen Tinning i videoen ovenfor.

Med -5 i anden runde fører Steen Tinning i -6 foran Stephen Dodd i -5. Seks spillere deler 3. pladsen i -4, og det er Lionel Alexandre, Phillip Archer, Raymond Russell, debutanten Scott Hend, Peter Baker og Adilson Da Silva.

– En dejlig sen starttid i morgen, så jeg kan sove og nyde livet. Jeg har været på touren i 28 år, så jeg tager det roligt og ser hvad der sker, sagde Steen Tinning der naturligvis drømmer om en tredje sejr på Legens Tour.

Steen Tinning har vundet to gange på DP World Tour

Steen Tinning, er fylder 61 år i begyndelsen af oktober, vandt to gange på DP World Tour med sejre i Celtic Manor Resort Wales Open 2000 og Telefónica Open de Madrid 2002.

Som senior rookie for 10 år siden vandt Steen Tinning to gange på Legends Tour i 2013. Han vandt sin første sejr i Berenberg Masters i august 2013 foran Bernhard Langer på andenpladsen, og få måneder senere vandt han English Senior Open.

Tre kvinder i feltet

Tre kvinder er med på en invitation og det er den dobbelte Solheim Cup kaptajn Catrin Nilsmark fra Sverige som også har spillet Solheim Cup to gange, den dobbelte LET vinder og Solheim Cup 2003 spiller Elisabeth Esterl samt Patricia Beliard fra Frankrig.

Inden finalerunden er Nilsmark nr. 51, Esterl nr. 54 og Beliard nr. 57 blandt de 59 deltagere.

WINSTONgolf Senior Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk