PopulærtDP World TourStatus quo for Matsuyama og Kjeldsen

Status quo for Matsuyama og Kjeldsen

Hideki Matsuyama fastholdt sin føring på tre slag i WGC – HSBC Champions på Sheshan International GC, hvor Søren Kjeldsen også fortsat er nr. 55.

Kjeldsen gik tredje runde i par efter fire birdies og fire bogeys, så han er nr. 55 i +4 inden finalerunden. Han var også nr. 55 efter anden runde af WGC turneringen, hvor de 78 deltagere spiller fire runder uden cut om en præmiesum på $ 9,5 mio.

Matsuyama fører foran Knox
Matsuyama, der kan blive den første asiatiske vinder af en WGC turnering, gik en bogeyfri runde i -4, hvilket giver ham føringen i -17 foran den forsvarende mester Russell Knox i -14.

Daniel Berger er alene på 3. pladsen i -13, mens Bill Haas og Francesco Molinari deler 4. pladsen i -12.

Ross Fisher og Rickie Fowler deler 6. pladsen i -10, mens Rory McIlroy, Matt Kuchar, Xinjun Zhang, Henrik Stenson, Shane Lowry og Thomas Pieters deler 8. pladsen i -9.

24-årige Hideki Matsuyama, som vandt Japan Golf Open for to uger siden, er nr. 10 på verdensranglisten i denne uge. Det er første gang i karrieren, at han er i top-10.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – HSBC Champions, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Justin Thomas vandt RBC Heritage

Justin Thomas vandt RBC Heritage, som er en Signature Event på PGA Tour, så kun de bedste var med. Hans 16. PGA Tour sejr,...

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship

Svenske Ingrid Lindblad vandt sin første LPGA turnering i JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. De to danskere gik begge finalerunden i par og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk