Europa Touren er fortsat i Kina, hvor Volvo China Open som sidste år spilles på Topwin Golf & CC i Beijing, hvor der er vandhazarder på de fleste huller.
Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen er de fire danskere i turneringen, som arrangeres i samarbejde med OneAsia touren.
Sidste uges vinder Bernd Wiesberger, Ross Fisher, Jeunghun Wang, Chris Wood, Thongchai Jaidee og Joost Luiten er blandt de 13 spillere fra top-100 på verdensranglisten.
Haotong Li vandt sidste år, hvor Lucas Bjerregaard var på en delt førsteplads inden finalerunden, men Lucas sluttede på en 3. plads.
Bernd Ritthammer med Thomas Søby som caddie er også med i feltet.
En lang bane med mange vandhazarder
Topwin Golf & CC som er en lang bane på godt 6.600 meter. Greens er kuperede, og der er vandhazarder på alle huller på nær 13., 14. og 15. hul.
Den Ian Woosnam designede bane åbnede i 2009. Banen ligger tæt på Den Kinesiske Mur, som kan ses fra det meste af banen. På billedet ovenfor ses Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn og Chris Wood under et PR-arrangement tirsdag.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Tidsforskellen er +6 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul.
Torsdag / Fredag
01:10* / 06:10 – Graeme Storm – Jordan Smith – Zheng Ouyang
01:20* / 06:20 – Thomas Bjørn – Chris Wood – Alexander Levy
01:30* / 06:30 – Thorbjørn Olesen – Haotong Li – Bernd Wiesberger
01:30 / 06:30* – Lucas Bjerregaard – Y.E. Yang – Nathan Holman
01:40* / 06:40 – S.S.P. Chawrasia – Pablo Larrazábal – David Lipsky
06:00* / 01:00 – Bernd Ritthammer – David McKenzie – Yuxin Lin (Am)
06:10 / 01:10* – Dean Burmester – Fabrizio Zanotti – Kyongjun Moon
06:20 / 01:20* – Ashun Wu – Ross Fisher – Jinho Choi
06:30 / 01:30* – Thongchai Jaidee – Brandon Stone – Edoardo Molinari
06:40 / 01:40* – Scott Hend – Joost Luiten – Jeunghun Wang
07:30 / 02:30* – Lasse Jensen – David Drysdale – Xue-wen Luo