Portugal Masters er den sidste regulære Europa Tour turnering inden de tre i Final Series med afslutning i Dubai. Der er også næste uges WGC – HSBC Champions, men her er et begrænset felt.
For nogle spillere er det således sidste mulighed for at slutte i top-111 på Race to Dubai, så Europa Tour kortet fornyes, mens det for andre handler om at komme med i Final Series. Man skal slutte i top-111 (og ikke top-110), da David Lingmerth ikke tæller på ranglisten, hvilket vi vender tilbage til i en senere artikel.
Otte danskere i feltet
Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Anders Hansen, Joachim B Hansen, Jeff Winther og Lasse Jensen er de otte danske deltagere i den 10. udgave af Portugal Masters.
Alex Noren, Thomas Pieters, Thongchai Jaidee og den forsvarende mester Andy Sullivan er også med på Victoria Clube de Golf i Vilamoura, hvor præmiesummen er på € 2 mio.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Tidsforskellen er -1 time. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid – en * angiver start på 10. hul.
Torsdag / Fredag
09:30* / 13:50 – Alvaro Quiros – James Morrison – Alejandro Cañizares
09:40* / 14:00 – Thomas Pieters – Andy Sullivan – Alex Noren
09:50* / 14:10 – Kristoffer Broberg – David Howell – Padraig Harrington
10:20 / 14:40* – Anders Hansen – Lasse Jensen – Andrew McArthur
10:40 / 15:00* – Joachim B Hansen – Prom Meesawat – Hugo Santos
13:40 / 09:10* – Marcel Siem – Pablo Larrazábal – Nicolas Colsaerts
13:50 / 09:20* – Eddie Pepperell – Craig Lee – Daniel Im
14:00 / 09:30* – Thorbjørn Olesen – Marc Warren – Tommy Fleetwood
14:10 / 09:40* – Lucas Bjerregaard – Julien Quesne – Ricardo Gouveia
14:30 / 10:00* – Thomas Bjørn – Paul Lawrie – Scott Jamieson
14:40 / 10:10* – Morten Ørum Madsen – Oliver Wilson – Benjamin Hebert
14:50* / 10:20 – Jeff Winther – Sebastian Gros – James Busby