PopulærtDP World TourStarttider i Open de España, torsdag og fredag

Starttider i Open de España, torsdag og fredag

Ni danskere er med, når Sergio Garcia er vært for Real Club Valderrama Open de España hosted by the Sergio Garcia Foundation.

Open de España blev spillet første gang i 1912, men det er første gang, at turneringen spilles på Valderrama, der var vært for Ryder Cup 1997.

Kjeldsen vandt på Valderrama i 2008
Det bliver spændende om Søren Kjeldsen kan den forrygende form fra Masters, hvor han opnåede en flot 7. plads.

I 2008 vandt Søren Kjeldsen den sidste udgave af Volvo Masters på netop Valderrama. Billedet ovenfor er taget efter sejren, der dengang var Europa Tourens sæsonfinale. Året efter begyndte Race to Dubai med sæsonfinale i Dubai.

Comeback af Thomas Bjørn og Søren Hansen
Thomas Bjørn gør comeback efter en længere skadespause, og det bliver hans blot tredje turnering i år. Som det ses nedenfor skal han spille med Thorbjørn Olesen i de første to runder.

Søren Hansen gør også comeback, da han er med på en turneringsinvitation. Det er således hans første turnering i år.

De øvrige fem danskere er Lucas Bjerregaard, Morten Ørum Madsen, Joachim B Hansen, Jeff Winther og Lasse Jensen.

Et middelmådigt felt
Der spilles om en præmiesum på € 2 mio., men det er svært at tiltrække et stærkt felt ugen efter en major i USA.

Der er store navne i feltet som bl.a. Sergio Garcia, Rafa Cabrera-Bello, Martin Kaymer, Andy Sullivan og Thomas Pieters. De sidste i feltet er dog fra kategori 17, som er dem der sluttede lige udenfor top-110 på Race to Dubai ranglisten og udenfor top-15 på Challenge Touren.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Der er ingen tidsforskel, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder. En * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag
08:35* / 13:20 – Morten Ørum Madsen – Mike Lorenzo-Vera – Felipe Aguilar
08:45 / 13:30* – Joachim B Hansen – Callum Shinkwin – Jordi Garcia Pinto
09:15* / 14:00 – Thomas BjørnThorbjørn Olesen – Tommy Fleetwood
09:25* / 14:10 – Martin Kaymer – Sergio Garcia – Chris Wood
09:35* / 14:20 – Søren Kjeldsen – Alvaro Quiros – Jaco Van Zyl
10:25 / 15:10* – Lasse Jensen – Carlos Pigem – Jean Hugo

14:00 / 09:15* – Haydn Porteous – Jorge Campillo – Brandon Stone
14:10 / 09:25* – James Morrison – Andy Sullivan – Rafa Cabrera-Bello
14:20 / 09:35* – Pablo Larrazábal – Joost Luiten – Thomas Pieters
14:30 / 09:45* – Kristoffer Broberg – Alejandro Cañizares – Peter Uihlein
14:40 / 09:55* – Lucas Bjerregaard – Peter Hanson – S.S.P Chawrasia
15:00* / 10:15 – Jeff Winther – Chris Hanson – Seve Benson
15:10 / 10:25* – Søren Hansen – Daniel Gavins – Pep Angles

Valderrama Open de España, starttider

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk