Efter turneringer i Malaysia og Australien er Europa Touren tilbage i Mellemøsten, hvor det gælder NBO Oman Open i denne uge og Commercial Bank Qatar Masters i næste uge.
Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Lasse Jensen, Thomas Bjørn og Jeff Winther er de fem danskere i NBO Oman Open, som spilles for første gang. Der spilles på den Greg Norman designede Al Mouj Golf i Muscat, som de seneste fem år har været vært for en Challenge Tour turnering – de seneste tre år har det været sæsonfinalen.
Dobbelt dansk i to grupper
I de første to runder skal Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn spille sammen, ligesom Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen også får fornøjelsens af hinandens selskab.
I både Oman og Qatar spilles om en præmiesum på 1,75 mio. $, hvilket er noget mindre end de 3 mio. $ man spillede om i Abu Dhabi og Dubai.
Fem fra top-100 på verdensranglisten
Der er fem spillere fra top-100 på verdensranglisten i feltet med Alexander Levy på 62. pladsen som den højest rangerede. Shubhankar Sharma, der fører Race to Dubai ranglisten efter to sejre i sæsonen, er nr. 71 og næstbedst.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.
Tidsforskellen er +3 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. hul.
Torsdag / Fredag
04:05* / 08:45 – Fabrizio Zanotti – Richie Ramsay – Chris Wood
04:15* / 08:55 – Andy Sullivan – Alexander Levy – Shubhankar Sharma
04:25* / 09:05 – Søren Kjeldsen – Thomas Bjørn – Thomas Detry
04:35* / 09:15 – Scott Hend – Alexander Björk – Jorge Campillo
04:45 / 09:25* – Lucas Bjerregaard – Lasse Jensen – David Drysdale
04:45* / 09:25 – Gavin Green – Tapio Pulkkanen – Sam Horsfield
08:35 / 04:05* – Ricardo Gouveia – Clément Sordet – Bernd Ritthammer
08:45 / 04:15* – Thongchai Jaidee – Jamie Donaldson – David Horsey
08:55 / 04:25* – Robert Karlsson – Joost Luiten – Andrew Johnston
09:05 / 04:35* – Darren Clarke – Brett Rumford – Stephen Gallacher
09:15 / 04:45* – Jordan Smith – Haydn Porteous – S.S.P. Chawrasia
09:25* / 04:55 – Jeff Winther – Richard Bland – Marc Warren