PopulærtDP World TourStarttider i Saudi International, torsdag og fredag

Starttider i Saudi International, torsdag og fredag

Rasmus Højgaard skal spille med Farmers Insurance Open vinderen Patrick Reed og Henrik Stenson i den tredje udgave af Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, der som de to foregående udgaver har et meget stærkt felt. Der er fire fra top-10 på verdensranglisten og fem danskere i feltet.

Dustin Johnson (nr. 1), Tyrrell Hatton (7), Bryson DeChambeau (8) og Patrick Reed (10) er med fra top-10 på verdensranglisten, og fra top-25 er også Viktor Hovland (12), Tony Finau (15), Paul Casey (16), Tommy Fleetwood (21) og Kevin Na (25).

Derudover er Abraham Ancer, Jason Kokrak, Christiaan Bezuidenhout, Victor Perez, Lee Westwood, Shane Lowry, Justin Rose, Bernd Wiesberger, Sergio Garcia, Ian Poulter, Henrik Stenson, Phil Mickelson, Ernie Els, Miguel Angel Jiménez og talentfulde Takumi Kanaya blandt de mange profiler.

Joachim B Hansen, Rasmus Højgaard, Thomas Bjørn, Jeff Winther og Søren Kjeldsen er de fem danskere i feltet. Thorbjørn Olesen stod på deltagerlisten, men efter sin håndledsskade i Dubai, har han også trukket sig fra Saudi International.

De bedste bliver betalt for at være med

Der spilles om en præmiesum på 3,5 mio. $, og så er der brugt mange penge på at tiltrække en række af verdens bedste. De bliver således betalt startpenge for blot at deltage og derved markedsføre turneringen og Saudi Arabien. Det kan der læses mere om nederst i denne artikel under starttiderne.

Dustin Johnson vandt den første udgave i 2019, mens Graeme McDowell vandt i 2020.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Tidsforskellen er +2 timer. Nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid, hvor en * angiver start på 10. hul.

Torsdag / Fredag

05:30* / 10:00 – Thomas Pieters – Laurie Canter – Haotong Li
05:40* / 10:10 – Phil Mickelson – Tommy Fleetwood – Bernd Wiesberger
05:50* / 10:20 – Sergio Garcia – Tony Finau – Shane Lowry
06:00* / 10:30 – Bryson DeChambeau – Matt Wallace – Justin Rose
06:10* / 10:40 – Dustin Johnson – Lee Westwood – Tyrrell Hatton
06:20* / 10:50 – Kevin Na – Victor Perez – Martin Kaymer
06:50 / 11:20* – Alvaro Quiros – Haydn Porteous – Søren Kjeldsen
06:50* / 11:20 – Joachim B Hansen – Mikko Korhonen – Jordan Smith

10:00 / 05:20* – Adri Arnaus – Wilco Nienaber – Sami Välimäki
10:10 / 05:30* – Rafa Cabrera Bello – Aaron Rai – Abraham Ancer
10:20 / 05:40* – Henrik Stenson – Patrick Reed – Rasmus Højgaard
10:30 / 05:50* – Ian Poulter – Danny Willett – Viktor Hovland
10:40 / 06:00* – Graeme McDowell – Paul Casey – Robert MacIntyre
10:50 / 06:10* – Ernie Els – Christiaan Bezuidenhout – Jason Kokrak
11:00 / 06:20* – Miguel Angel Jiménez – Thomas Bjørn – Matthias Schwab
11:10* / 06:30 – Victor Dubuisson – Jeff Winther – Jamie Donaldson

Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, starttider

Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, leaderboard

En del af Vision 2030 for Saudi Arabien

Golfturneringerne og andre internationale sportsbegivenheder og events er en del af Saudi Arabiens Vision 2030 plan.

Kronprins Mohammad bin Salman arbejder på at føre Saudi Arabien tilbage til en mere åben og moderat form for islam ligesom han har slået hårdt ned på korruption og underslæb. Han er angiveligt også manden bag beslutningen om, at saudiarabiske kvinder fra sommeren 2018 fik lov til selv at køre bil ligesom kvinder har fået adgang til nogle sports-stadioner.

Golfturneringerne er således et led i disse forandringer og Saudi Arabiens “Vision 2030” plan. Som verdens største olieeksportør har olie været den primære indtægtskilde, men visionen er, at man skal være mindre afhængig af olien. Man vil således fremme andre erhverv og tiltrække flere turister.

Kontroversielt at der spilles i Saudi Arabien

Det var og er kontroversielt, at Europa Touren og verdens bedste golfspillere besøger Saudi Arabien, og dermed promoverer det omstridte land. Nogle har den opfattelse, at Europa Touren burde holde sig væk, mens andre mener, at man skal adskille sport og politik.

Det har skabt megen debat, men når det kommer til demokrati og menneskerettigheder, så er det dog ikke uvant for hverken Europa Touren eller sportsfolk generelt at konkurrere i omstridte lande.

Ser man på hele Europa Tour hele kalenderen, så besøger man også en række andre lande uden egentligt demokrati ligesom ikke alle lever op til basale menneskerettigheder. Noget der dog ikke i samme omfang har givet så meget debat, hvilket må betegnes som dobbeltmoralsk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk